Personligt har jeg slet ikke brugt nok timer sammen med Zelda-serien som jeg gerne ville. Jeg har i flere omgange forsøgt at tage hele serien et spil ad gangen (efter den tidslinje der blev spekuleret i fra Gametrailers side for et par år tilbage), men går hele tiden i stå efter 1-2 spil. Jeg hører også til en af de få, der aldrig har fået gennemført OoT, og det er påtrods af, at jeg har originalen samt flere forskellige remakes/genudgivelser <_<

Tilgengæld har jeg gennemført The Wind Waker 5-6 gange, og det er udentvivl et af mine yndlingsspil all-time =)

Jeg nærer stadig en naiv tro på / et naivt håb om, at jeg en dag får taget mig sammen og gennemført alle Zelda-spillene

@Ricki: Held og lykke, det er 16 titler du skal igennem

Jeg har dog spillet uhyrligt meget Zelda gennem min opvækst, og spiller skam stadig en del når lysten viser sig. Lige pt er jeg i gang med at spille Twilight Princess igennem igen efter at havde ladet det ligge i en del år (Desværre). Det spil jeg hælder mest til i serien er nok A Link To The Past, imo det bedste Zelda spil til dato.

Jeg gad, ligesom Ricki, egentligt også godt at spille alle titler igennem, men problemet bliver nok at få fundet dem alle, og for den sags skyld betale for dem da en del af dem nok koster kassen i dag

Jeg skammer mig også over at jeg stadig ikke har været klaret mig igennem Spirit Tracks selvom jeg er ved den sidste boss i spillet. Men det er nok fordi jeg har fået smidt min stylus væk.

Jeg er helt ny hvad angår Zelda spil. Og har kun set Jesper spille nogle, men jeg blev simpelthen mobbet for meget til at jeg kunne holde mig fra spillene ( og fandt dem i øvrigt viiildt spændende! ) så jeg har fået mig lånt en Nintendo 64, og et fint eksemplar af Orcarina of Time! så nu er det bare i gang med at udforske endnu et spil univers :3

@Ricki

Jeg tror jeg vil foreslå dig at spille de sammen med nogle venner der evt. kender lidt til spillet, og kan kommenterer på de handlinger, som sker undervejs. Sidst jeg spillede det, var det sammen med nogle venner, der alle læser forskellige fag på uni (litteraturhistorie, æstetisk kommunikation, musikvidenskab, mediavidenskab) og det var en meget fascinerende oplevelse. Alle kunne hele tiden fortælle om et eller andet lille element, som gjorde oplevelsen endnu mere spændende. Nu behøver man jo ikke invitere det halve universitet hjem, men en der kender lidt til den bagvedliggende mytologi, tror jeg bestemt vil hjælpe!

@Jesper

Hvis du gerne vil låne en philips CD.i af mig, kan det godt lade sig gøre. Så kan du i hvert fald også prøve de spil...

Siden jeg som 5-årig fik Ocarina of Time, har jeg været helt fascineret af Zelda-verdenen. Et kæmpe univers, som indeholder det gode og det onde, en knægt som en selv, der skulle ud og redde Hyrule fra den onde, mørke Ganondorf. Det er mit livs spiloplevelse. Jeg har siden spillet næsten alle spillene - Jeg mangler kun Oracle of Seasons/Ages, så har jeg alle de Nintendo-fabrikerede spil.

Jeg faldt lige over dette ret snedige valgt nummerplade!

Det er måske den fedeste nummerplade jeg har set!

Jeg holder stadig Ocarina of Time som et kært spilminde, men jeg vil bestemt ikke sige det er det bedste spil nogensinde. Synes dog standarden er ret god, men de har aldrig helt fanget mig så meget som visse andre spil. Jeg er heller ikke kommet igennem Twilight Princess og har ikke engang prøvet Skyward Sword endnu.

Dog har jeg købt Ocarina of Time til min veninde, da jeg tror hun vil kunne lide det. Hun er normalt mest til PC spil, så nu er jeg ret spændt på hvad hun synes om det. Det er på Virtual Console.

Jeg er generelt lidt imod at man udnævner spil til at være "det bedste nogensinde", det forekommer mig virkeligt besynderligt. Hvordan i pokker skal man kunne sammenligne så forskelligartede størrelser? Måske det kan lade sig gøre inden for genre, men på tværs deraf giver ingen mening. Og hvilke kriterier skal man i det hele taget vælge?!

Jeg er stadigvæk fuldstændig forundret over hvor svært det første Zelda spil er, hvor man bare har Try-fail princippet at gå efter. Jeg har svært ved at forestille mig at nogen har skulle kunne gennemføre det uden hjælp fra "the Interwebs" på grund af alle de der skjulte dungeons, hvor man skal brænde buske.

Er der nogen af jer som har gennemført det uden hjælp fra internettet?

Det var dengang hvor man ikke behøvede gennemføre spil, for at få et narrativt pay-off.

Men ja, det er ret svært.

Jeg kom bare til at tænke på alle de buske man skal brænde for at finde den rigtige f.eks, det må jo have taget vildt lang tid første gang man spillede det igennem.

Ja, men jeg mener der er hints i spillet. Men jo, det er svært at finde.

Der er en del hints rundt omkring, gemt fx i dungions. Og det er faktisk ikke ret svært, de fleste fjender bevæger sig ret forudsigeligt, så egentlig er det nemt, hvis man bare er voldsomt meget tålmodig. Og Oni, jeg vil ikke kategorisere det som en "abstrakt spil", dvs. spil uden narrativ, for der fx en introsekvens, og da en vældig klar historie? Et abstrakt spil hvor man alligevel bliver stimuleret uden narrativ ville være tetris. Jesper Juul understreger er mange traditionelle spil abstrakte, mens det er forholdvist sjældent inden for videospil. Naturligvis, hvis man kan kvantificere det, er der ikke samme kvantum af sekvenser, dialog (selvom der også er dialog) som i senere Zeldaspil. Men fx fortælles der også handling indirekte gennem forskellige æstetiske virkemidler som musik, visualitet osv.

Det er selvfølgelig rigtigt nok, hvad jeg mener er dog, at folk kunne lide spillet, også selvom de måske aldrig nåede til Ganon. I moderne spil er man som regel nødt til at gennemføre det, for at man kan få en tilfredsstillende oplevelse, fordi de er som de er - fokus ligger på cinematik og historie. Selvom der er en historie i LoZ er det dog ikke her fokus ligger.

Tjae, at sige "moderne" zeldaspil som noget generelt er noget upræcist, det kan sikkert godt præciseres. Hvordan når du i øvrigt frem til, at der er fokus på cinematik og historie. Når jeg spiller dem, er det ikke det jeg fokuserer på, og det meste af tiden går på at fjolle rundt forskellige steder.

Jeg er også uenig i, at det skulle gøre nogen forskel om man gennemførte det eller ej, for at få en tilfredsstillende oplevelse. Det finder jeg faktisk lidt en absurd påstand. Selvom jeg har spillet et Zeldaspil, kan jeg sagtens nyde det, også selvom jeg er langt fra at gennemføre det. Hvis man desuden opgør kvantitativt for meget tid der går på at fjolle rundt, vil jeg umiddelbart gætte på (selvom det afhænger af den enkelte), at der bruges voldsomt meget mere tid på at gå rundt i spillet.

Desuden mener jeg det er en lidt upræcis tilgang at tale om et enkelt fokus; Der er givetvis flere, hvad der gælder for alle Zeldaspil.