Animal Crossing: Lets Go To The City

Wii
Animal Crossing: Lets Go To The City

Animal Crossing-serien er efterhånden fast inventar på Nintendos maskiner. Siden den originale GameCube-version har spillet set udgivelse på den håndholdte Nintendo DS, og nu er turen så kommet til Nintendos seneste hjemmekonsol, Nintendo Wii. På forhånd blev Animal Crossing: Let\'s Go To The City kritiseret for at minde alt for meget om Nintendo DS-versionen, og efter et par uger med spillet kan vi konkludere, at kritikken er berettiget, Let\'s Go to the City minder mest af alt om en konsol-udgivelse af Animal Crossing: Wild World.

Animal Crossing: Let\'s Go To The City tager fat på samme koncept som forgængerne. Det betyder, at man som spiller ankommer til en by, hvori man skal starte og føre et nyt liv. Spilleren får tildelt et ud af fire huse, og pengene dertil låner man af byens godhjertede købmand Tom Nook. Det første af lånet betales af ved at arbejde hos Nook, der samtidig lærer en om byens regler . Efterfølgende er det op til spilleren selv, hvordan og i hvilken hastighed lånet skal betales tilbage, og det er denne frihed, der har været, og stadig er, seriens charme.

Er man blandt dem, der ejer DS-versionen, kan man springe begyndelsesfasen over, da det i er muligt at overføre genstande, penge mm. fra Animal Crossing: Wild World til Wii-versionen. Det er en velkommen feature til faste Animal Crossing-spillere, der ikke gider starte helt forfra for tredje gang. Har man en DS-profil, hvori der er lagt mange timer, vil man dog finde, at overførslen af genstande mest af alt gør Wii-versionen overflødig, da genstands-databasen i sidstnævnte ikke er øget markant, samt udvalget af årlige begivenheder kun minimalt udvidet.

Selvom Animal Crossing: Let\'s Go To The City dog minder meget om DS-udgaven, betyder det ikke, at der ikke er noget at give sig til. Ligesom i Animal Crossing: Wild World går en stor del af spillerens tid med at rende ærinder for, samt snakke med, de over-pussenussede indbyggere. Disse er akkurat så dynamiske som i de gamle spil, hvilket vil sige overfladisk imponerende, men hurtigt afkoder man alligevel deres mønstre. Ud over at pleje sit sociale image kan man selvfølgelig sætte sig for at fiske, ordne baghaven, eller bygge huset større – igen akkurat som i forgængeren.

For en person, der endnu ikke har stiftet bekendtskab med serien, vil spillet være utrolig motiverende, da der er tale om samme solide koncept. Dog vil spændingen aftage et par uger inde i forløbet, afhængigt af, hvor mange timer man dagligt lægger i det.

Den største nyhed i Animal Crossing: Let\'s Go To The City er byen, man som spiller kan besøge. Fungerende som et centralt værested finder man her et teater, et auktionshus og meget andet, for ikke at glemme den kække Redd, som har rykket sin berygtede klub og butik hertil. Byen er et kærkomment tiltag, men fordi majoriteten af de oplevelser, man kan få i byen, er gengangere fra tidligere titler, bliver det igen en smule trivielt. Stor ros skal dog falde til auktionshuset, hvor man kan sætte ting til salg som andre spillere kan købe.

Den anden væsentlige nyhed i Animal Crossing: Let\'s Go To The City er det nye Wii Speak-tilbehør, der er kompatibelt med spillet, og lader dig snakke med venner, når du besøger deres by via nettet. Tilbehøret fungerer efter hensigten, og mikrofonen formår at filtrere uønsket støj fra, således at det kun er spillerens stemme, der går igennem. Man kunne dog have ønsket sig en mere mobil løsning i form af et head-set, som det er set andre steder. Understøttelse af USB-tastaturer er måske det bedste tiltag, der gør det smertefrit at skrive beskeder til universets beboere eller andre spillere, dog skal man ikke regne med understøttelse af danske tastatur-layouts.

Visuelt har Animal Crossing: Let\'s Go To The City ikke rykket sig markant fra DS-versionen, da det mildest talt kan være svært at se forskel på de to udgaver. Den grafiske del af spillet er dog, som den skal være, og grafikken passer som altid til det nuttede univers. Et kritikpunkt er imidlertid den genbrugte klodeudsigt, der blev introduceret i Animal Crossing: Wild World. Denne gør sig, efter undertegnedes overbevisning, ikke lige så godt på et fjernsyn som på en håndholdt maskine, da det gør synspunktet en smule abstrakt, sammenlignet på DS-versionen, hvor man havde to skærme.

Auditivt kan serien knap følge med nutidens standarder. Igen er der hyppig genbrug fra tidligere spil, hvilket betyder primitive, afstressende melodier, men tiden var måske til at bevæge sig videre? K.K. Sliders nostalgiske melodier lyder knap så godt, når man først har hørt de fremragende re-arrangeringer i Super Smash Bros. Brawl. Igen ville det dog være unfair at kalde spillets musiske indslag for en fiasko, da det varetager sin opgave fint.

Alt i alt er Animal Crossing: Let\'s Go To The City et ualmindeligt solidt Wii-spil, der må ejes, hvis ikke man har spillet tidligere spil i serien. Har man det, er der knap et eneste argument for at opgradere, slet ikke hvis man mangler internetopkobling til sin Wii. Den ekstreme genbrug gør, at kun nykommere vil bruge mere end få uger på Let\'s Go to the City, hvilket er en skam taget i betragtning, at spillet ideelt set skal holde mange år. Wii Speak og den centrale by er kærkomne tiltag, der dog kunne have været mere elaboreret og ikke distancerer titlen nok fra DS-versionen rent indholdsmæssigt. Med andre ord; Let\'s Go to the City er Wild World i en ny indpakning.