NyxQuest: Kindred Spirits (WiiWare)

Wii
NyxQuest: Kindred Spirits (WiiWare)

NyxQuest: Kindred Spirits, tidligere Icarian: Kindred Spirits, har længe rangeret blandt de mest ventede titler på Nintendos WiiWare-tjeneste. Dette dels grundet sit charmerende audiovisuelle udtryk, dels sin åbenlyse lighed med Nintendos egen spilserie Kid Icarus, der i flere omgange har rygtedes genoplivet. Ved udgivelsen, og det nye navn, står det dog klart, at NyxQuest begår sig i en helt anden boldgade end Nintendos vanskelige platformspil - med større fokus på gåder end sadistiske platformsekvenser er NyxQuest nemlig en behagelig, anderledes oplevelse, der fortjener at stå blandt de bedste WiiWare-spil og ikke i skyggen af Nintendos eget varemærke.

I NyxQuest følger vi den unge heltinde Nyx på sit vanskelige eventyr for at redde sin udkårne, Icarus, der er styrtet fra himlen til underverdenen. I sympati fra de græske guder får Nyx stillet Olympus\' kræfter til rådighed, hvorfor hun kan manipulere på sin omverden og hermed, forhåbentlig, stå de mørke kræfter fra underverdenen imod. Over the Top Games benytter græsk mytologi som den overordnede kontekst for spillets univers og historie, men med en vis distance. Derfor drages der hverken på komplicerede myter eller ældgamle fortællinger fra de græske skrifter, i stedes bruges de perifert som referencer i løbet af eventyret. Dette giver fortællingen en lethed, som sætter den nødvendige kontekst uden at virke dominerende. Så selvom NyxQuest ikke vinder nogen priser for sin flot indpakkede, men ganske banale kærlighedsfortælling, udgør den en udmærket motivationsfaktor for spilleren.

Det er derimod i sit design, at NyxQuest triumferer. Ved første øjekast ligner spillet til forveksling en traditionel 2D-platformer; Nyx svæver fra platform til platform, undgår diverse fælder og alskens uhyrer - alt via traditionelle knaptryk på Nunchuk-udvidelsen. Men godt en halv time inde i spillet afsløres konceptets sande intentioner. Nyx tildeles gudernes kræfter, en metafor for Wii-controlleren og den manipulation, spiller opnår herigennem. I en smart kombination af pointer-baseret og bevægelsesfølsom styring bruges Wii-controlleren til at flytte forhindringer, stable kasser, skyde monstrer mm. resulterende i en unik kombination af platforming og puzzle-baseret gameplay, der stiller store krav til spillerens sans for multitasking.

Gradvist igennem det godt fem timer lange eventyr introduceres nye evner, der holder sig tro til den allerede præsenterede styring, men som lægger endnu et lag kompleksitet på de ellers velkendte gåder. Pacingen er derfor perfekt skruet sammen; ligesom man har mestret en af spillets gåder vendes den på hovedet eller får endnu et twist, der kræver spillerens øjeblikkelige opmærksomhed. Selvom indlæringskurven er jævn, stiger sværhedsgraden markant, hvorfor det er oplagt at dele eventyret med en anden person, der enten varetager styringen af Nyx eller manipulationen af omverdenen. At dette er muligt indikerer kun yderligere Over the Top Games\' sans for gennemført spildesign.

NyxQuest præsenteres som en drømmeagtig, melankolsk fortolkning af græsk mytologi, med endeløse sandsletter og kæmpemæssige ruiner prægende størstedelen af eventyret. Det velkomponerede soundtrack glider umærksomt, men effektivt ind og ud af bevidstheden, som Nyx bevæger sig gennem terrænet. En god brug af motion blur giver spillet en silkeblød fornemmelse, et følsomt særpræg blandt de sjældne, der i den grad løfter spillet præsentationsmæssigt over gennemsnittet.

Selv når det relativt korte bekendtskab er ovre, har NyxQuest formået at sætte sine spor på spilleren; forbløffet, henrevet og imponeret med sin kreativitet og unikke feel. Over the Top Games\' debuttitel viser en sjælden årvågenhed over for spilmediet og en naturlig sans for at fokusere på kernen af en oplevelse. Resultatet er et rent, underholdende og til tider drømmende spil, der uden tøven er de 1000 Wii-point værd. NyxQuest er ikke Kid Icarus i nye klæder, det er langt mere...