Anmeldelse af World of Goo (WiiWare) - Wii 
World of Goo (WiiWare)
9.3
Karakteren 9.3/10 er baseret på 3 stemmer
Udgiver:
Nintendo
Udvikler:
2D Boy
Antal spillere: 1
Pladsbrug: 321
Nintendo
Udvikler:
2D Boy
Antal spillere: 1
Pladsbrug: 321
Wii
World of Goo (WiiWare)
World of Goo (WiiWare)
Da de tidligere EA-ansatte Kyle Gabler og Ron Carmel, sammen kendt som 2DBoy, i 2006 kom på spilidéen Tower of Goo, havde de næppe regnet med, at spillet, der på daværende tidspunkt snarere lignede et digitalt legetøj, godt et år senere skulle vise sig blandt Wii-konsollens største succeser. Ikke desto mindre var både Gabler og Carmel overbeviste om, at Tower of Goo, der stammede fra en serie af eksperimentelle spilidéer, var et koncept med mere end almindeligt potentiale, hvorfor de gik i gang med at producere en fuldblodsversion. Flere idéer sprang til projektet, stadig ud fra samme grundkoncept, ligesom det fik en æstetisk overhaling i form af komponeret soundtrack og raffineret grafik. Anno 2008 var Tower of Goo, senere omdøbt World of Goo, klar til at indtage først PC-markedet og nu Nintendos WiiWare-tjeneste.
World of Goo fortæller historien om en mystisk planet, beboet af slimklatter i alskens former og farver. Centralt på planeten står et kæmpemæssigt, sort tårn som symbol på den kapitalisme, der holder planeten og dens klistrede indbyggere i et fast jerngreb. Som vi alle ved er slimklatter nysgerrige væsener, hvorfor de snart grupperer sig og påbegynder bygningen af et tårn, der strækker sig langt op i himlen. Herved håber slimklatterne at kunne undslippe den sørgelige tilværelse, men en mystisk person ved navn \'The Sign Painter\' har andre planer...
Narrativet i World of Goo er minimalistisk, men snedigt bygget op. Spillet fortælles, bortset fra en række sparsomme mellemsekvenser, udelukkende gennem sceneri i de indlagte baner, hvilket gør sit til at der fornemmes en tæt kobling mellem gameplay og historiefortælling. Hist og her sniger sig samfundskritiske bemærkninger ind, men spillet er holdt i et tegneserieunivers, hvorfor historien deler en god portion realisme og abstraktion. Det lykkes ikke altid udviklere at ramme den perfekte balance herimellem, men i World of Goo er skillelinjen så skarpt slået, at narrativet både er med til at forundre, forbløffe og fortrylle, hvilket er en sjælden kvalitet. Konstant hungrer man efter den næste afsløring om slimklatterne og deres triste, men fascinerende samfund, og med små hentydninger i hver enkelt bane pirres ens nysgerrighed på den helt rigtige måde.
World of Goo er dog andet end alternativ, interessant historiefortælling. Spillet er nemlig et mønstereksempel på et koncept, der er holdt tæt, men samtidig tilbyder en dybde sjælden for kommercielle spil. I al sin enkelthed er spillet opdelt i baner, der hver udgør ét, i få tilfælde flere, puzzles. Typisk er det ens opgave som spiller at hjælpe slimklatterne fra et sted i banen til et andet - det ved at bygge klistrede konstruktioner ud af dem, man har til rådighed. Slimklatterne varierer som sagt i form og farve, hvorfor sorte kun kan bruges en enkelt gang, grønde gentagende gange, alt imens andre har specielle egenskaber såsom at kunne klistre fast til vægge, brænde el. lign. Forhindringerne i de forskellige puzzles kan være alt fra kæmpemæssige kløfter, der skal krydses, til skæreblade og pigge, der udgør en dødbringende trussel for de sarte slimklatter. For at fuldføre en bane skal spilleren således formå at transportere et minimum antal af slimklatter fra punkt A - B, ellers er det forfra.
Charmen i ovennævnte koncept findes i kombinationen af forskellige slimklatter og det fuldbyrdede fysiksystem, som 2DBoy har implementeret. De forskellige konstruktioner, man får bygget af de mange slimklatter, reagerer yderst realistisk på fysiske faktorer såsom vind, vægt og friktion, hvorfor en god fysisk forståelse ofte er nøglen til at løse de indlagte puzzles. Det er en selvsagt fornøjelse eksempelvis at følge sit obskure slimtårn stå og blafre i vinden, få millisekunder fra at kæntre, men også kun få sekunder fra at have nået det punkt i banen, hvor slimklatterne kan komme i sikkerhed. Yderligere fornøjeligt er det, at de ca. 50 baner minder meget lidt om hinanden, hvilket sikrer spillet en eminent alsidighed - ligesom man troede, man havde regnet konceptet ud, smider 2DBoy en ny mechanic eller slimklat efter en, hvilket holder tempoet konstant.
Men selvom 2DBoy har holdt sig til relativt få \'game mechanics\', heriblandt den mest dominante; at kunne placere slimklatter behændigt i forhold til udvidelse af sin konstruktion, opnår gameplayet en god dybde takket være den raffinerende fysik. Hvad hertil imponerende er, at 2DBoy har mappet kontrolskemaet til kun to elementer, Wii-pegefølsomheden og A-knappen. Spillets tutorial er sparsomt udført, et resultat af en blid indlæringskurve og et intuitivt koncept, der bygger på folks forståelse for byggerier - hvilke vi alle formentlig har stiftet bekendtskab med enten i form af LEGO, fysikundervisningen eller lignende. Glem tilmed alt om \'casual versus hardcore\'-snak - World of Goo er et bevis på, at begge demografier kan være med under samme koncept, på samme vilkår og få en ligelig god oplevelse ud af det, hvilket ikke kan hyldes nok.
Grafisk er World of Goo en forførende oplevelse. Fra sin anakronistiske udtryk, der emmer af melankoli, til sit Tim Burton-inspirerede, fantastiske udseende er spillet en fornøjelse at følge. Animationerne er silkebløde, fysikken betagende og de velsmurte overgange mellem menuer og gameplay gør, at spillets production value fremstår tårnhøj. Auditivt følges grafikken godt op af et soundtrack, dels Mike Newman- og dels Danny Elfman-inspireret, der sætter den helt rigtige stemning, en følelsesmæssig tour-de-force af højeste karat.
World of Goo er en af de mest imponerende titler i nyere tid. Det er et skud rå underholdning, velpoleret og gennemført til det ekstreme, og det blot af to mennesker. Fra sit intuitive, men dybe gameplay til den høje production value er der stort set ikke en finger at sætte på konceptet, der emmer af originalitet, kreativitet og deslige. World of Goo skyder sig således ind blandt de absolut bedste spiloplevelser i år og de bedste udgivelser på Wii-konsollen hidtil - et klistret, men rendyrket eventyr for alle spillere, der viser hvor langt to mennesker kan nå i en branche, hvor prøvede koncepter produceret af enorme udviklerhold desværre fortsat regerer.
World of Goo fortæller historien om en mystisk planet, beboet af slimklatter i alskens former og farver. Centralt på planeten står et kæmpemæssigt, sort tårn som symbol på den kapitalisme, der holder planeten og dens klistrede indbyggere i et fast jerngreb. Som vi alle ved er slimklatter nysgerrige væsener, hvorfor de snart grupperer sig og påbegynder bygningen af et tårn, der strækker sig langt op i himlen. Herved håber slimklatterne at kunne undslippe den sørgelige tilværelse, men en mystisk person ved navn \'The Sign Painter\' har andre planer...
Narrativet i World of Goo er minimalistisk, men snedigt bygget op. Spillet fortælles, bortset fra en række sparsomme mellemsekvenser, udelukkende gennem sceneri i de indlagte baner, hvilket gør sit til at der fornemmes en tæt kobling mellem gameplay og historiefortælling. Hist og her sniger sig samfundskritiske bemærkninger ind, men spillet er holdt i et tegneserieunivers, hvorfor historien deler en god portion realisme og abstraktion. Det lykkes ikke altid udviklere at ramme den perfekte balance herimellem, men i World of Goo er skillelinjen så skarpt slået, at narrativet både er med til at forundre, forbløffe og fortrylle, hvilket er en sjælden kvalitet. Konstant hungrer man efter den næste afsløring om slimklatterne og deres triste, men fascinerende samfund, og med små hentydninger i hver enkelt bane pirres ens nysgerrighed på den helt rigtige måde.
World of Goo er dog andet end alternativ, interessant historiefortælling. Spillet er nemlig et mønstereksempel på et koncept, der er holdt tæt, men samtidig tilbyder en dybde sjælden for kommercielle spil. I al sin enkelthed er spillet opdelt i baner, der hver udgør ét, i få tilfælde flere, puzzles. Typisk er det ens opgave som spiller at hjælpe slimklatterne fra et sted i banen til et andet - det ved at bygge klistrede konstruktioner ud af dem, man har til rådighed. Slimklatterne varierer som sagt i form og farve, hvorfor sorte kun kan bruges en enkelt gang, grønde gentagende gange, alt imens andre har specielle egenskaber såsom at kunne klistre fast til vægge, brænde el. lign. Forhindringerne i de forskellige puzzles kan være alt fra kæmpemæssige kløfter, der skal krydses, til skæreblade og pigge, der udgør en dødbringende trussel for de sarte slimklatter. For at fuldføre en bane skal spilleren således formå at transportere et minimum antal af slimklatter fra punkt A - B, ellers er det forfra.
Charmen i ovennævnte koncept findes i kombinationen af forskellige slimklatter og det fuldbyrdede fysiksystem, som 2DBoy har implementeret. De forskellige konstruktioner, man får bygget af de mange slimklatter, reagerer yderst realistisk på fysiske faktorer såsom vind, vægt og friktion, hvorfor en god fysisk forståelse ofte er nøglen til at løse de indlagte puzzles. Det er en selvsagt fornøjelse eksempelvis at følge sit obskure slimtårn stå og blafre i vinden, få millisekunder fra at kæntre, men også kun få sekunder fra at have nået det punkt i banen, hvor slimklatterne kan komme i sikkerhed. Yderligere fornøjeligt er det, at de ca. 50 baner minder meget lidt om hinanden, hvilket sikrer spillet en eminent alsidighed - ligesom man troede, man havde regnet konceptet ud, smider 2DBoy en ny mechanic eller slimklat efter en, hvilket holder tempoet konstant.
Men selvom 2DBoy har holdt sig til relativt få \'game mechanics\', heriblandt den mest dominante; at kunne placere slimklatter behændigt i forhold til udvidelse af sin konstruktion, opnår gameplayet en god dybde takket være den raffinerende fysik. Hvad hertil imponerende er, at 2DBoy har mappet kontrolskemaet til kun to elementer, Wii-pegefølsomheden og A-knappen. Spillets tutorial er sparsomt udført, et resultat af en blid indlæringskurve og et intuitivt koncept, der bygger på folks forståelse for byggerier - hvilke vi alle formentlig har stiftet bekendtskab med enten i form af LEGO, fysikundervisningen eller lignende. Glem tilmed alt om \'casual versus hardcore\'-snak - World of Goo er et bevis på, at begge demografier kan være med under samme koncept, på samme vilkår og få en ligelig god oplevelse ud af det, hvilket ikke kan hyldes nok.
Grafisk er World of Goo en forførende oplevelse. Fra sin anakronistiske udtryk, der emmer af melankoli, til sit Tim Burton-inspirerede, fantastiske udseende er spillet en fornøjelse at følge. Animationerne er silkebløde, fysikken betagende og de velsmurte overgange mellem menuer og gameplay gør, at spillets production value fremstår tårnhøj. Auditivt følges grafikken godt op af et soundtrack, dels Mike Newman- og dels Danny Elfman-inspireret, der sætter den helt rigtige stemning, en følelsesmæssig tour-de-force af højeste karat.
World of Goo er en af de mest imponerende titler i nyere tid. Det er et skud rå underholdning, velpoleret og gennemført til det ekstreme, og det blot af to mennesker. Fra sit intuitive, men dybe gameplay til den høje production value er der stort set ikke en finger at sætte på konceptet, der emmer af originalitet, kreativitet og deslige. World of Goo skyder sig således ind blandt de absolut bedste spiloplevelser i år og de bedste udgivelser på Wii-konsollen hidtil - et klistret, men rendyrket eventyr for alle spillere, der viser hvor langt to mennesker kan nå i en branche, hvor prøvede koncepter produceret af enorme udviklerhold desværre fortsat regerer.
Grafik (9.5):
Lyd (9.5):
Gameplay (9.5):
Holdbarhed (9):
Overall (9.5):
#1 Interessant review, og nogle abnormt høje karakter du har givet dér - bliver helt sikkert et spil der skal hentes når jeg er færdig med Okami, Grim Fandango og hvad jeg ellers er gået i gang med, specielt fordi jeg værdsætter et gennemarbejdet fysiksystem!
Jeg kan godt lide simple spil. Når spiludviklere forsøger at putte for mange spilidéer ned i et spil er det ikke altid det går lige godt, og hvorfor pille for meget ved et koncept der er sjovt? For det er jo det gaming handler om, at have det sjovt.
Jeg kan godt lide simple spil. Når spiludviklere forsøger at putte for mange spilidéer ned i et spil er det ikke altid det går lige godt, og hvorfor pille for meget ved et koncept der er sjovt? For det er jo det gaming handler om, at have det sjovt.
Jack Bauer
22/12-2008 20:05
22/12-2008 20:05
0
#2 World of Goo er et rigtig fedt spil.
Selvom jeg dog synes du roser spillet lidt for højt, så er jeg enig med anmeldelsen langt det meste af vejen.
Eller, kan egentlig ikke udtale mig om det, da jeg ikke har prøvet Wii-versionen - kun det til PC.
Men det lyder til og ser ud til at være præcis det samme .
Dog kunne jeg forestille mig det blev lidt sværere med Wii Remoten end med musen.
Men det kan være jeg får det at se når/hvis jeg engang downloader dette spil
Selvom jeg dog synes du roser spillet lidt for højt, så er jeg enig med anmeldelsen langt det meste af vejen.
Eller, kan egentlig ikke udtale mig om det, da jeg ikke har prøvet Wii-versionen - kun det til PC.
Men det lyder til og ser ud til at være præcis det samme .
Dog kunne jeg forestille mig det blev lidt sværere med Wii Remoten end med musen.
Men det kan være jeg får det at se når/hvis jeg engang downloader dette spil
Giluc
22/12-2008 20:33
22/12-2008 20:33
0
#3 Jeg har kun prøvet demoen til pc. Selvom spillene er identiske, føles det bare sjovere at styre med Wii Remoten
Jeg er helt enig med dig, Mark. World of Goo er virkelig et fænomenalt og overraskende spil, som jeg intet kendte til før for ganske nyligt. Det er helt vildt, hvor meget udviklerne kan hive ud af så simpelt et koncept, og jeg bliver gang på gang overrasket over, hvorledes spillet formår at forny sit gameplay med nye elementer. Der er utrolig mange muligheder for, hvordan man gennemfører en bane - hvilket gør det sjovt at se, hvordan vennerne tackler udfordringen i forhold til én selv. Spillet kræver en kreativ tilgang, hvor man kan tænke out-of-box, hvilket jeg elsker. Man har været rigtig gode til at sætte sværhedsgraden, som gradvist bliver forøget, desto længere man når igennem det cirka 5-6 timer lange eventyr. Jeg er imponeret over, hvor velfungerende \"udforsk-og-prøv-selv\" konceptet fungerer, og det føles aldrig irriterende, når éns meterhøje tårn af slimklatter vælter. Nej, så er det bare at prøve igen. Sværhedsgraden er i mine øjne perfekt balanceret, også med hensyn til den minimumsgrænse af goos, som man skal samle for hvert level. Kun én gang har jeg oplevet af mangle et par slimklatter, men der gik ikke længe, før jeg havde genstartet banen og forsøgt igen.
Som jeg ser det, er der intet som helst negativt at sige om World of Goo. Det forsøger ikke at være mere, end det er, men forbløffer alligevel med sit unikke gameplay og sin skægge historiefortælling, der minder om en nedskrevet udgave af GlaDos\' fra Portal. En ting jeg især synes om er \"MOM\", som man i slutningen af spillet kommer til at stife bekendtskab med ...
World of Goo er i mine øjne nær det perfekte inden for sin egen genre og begrænsninger (WiiWare). Det er svært at sætte i en kategoribås, fordi det blander både puzzle, point-and-click, action, adventure m.fl. Jeg frygter lidt, at spillet risikerer at blive overset af den brede befolkning - spillets titel og screenshots ser ved første øjekast ikke særlig interessant ud, og derfor kan nogle tænke, at det ikke rigtig er noget og i stedet bruge pengene på en serie, de kender til. Det er ærgerligt, at Nintendo ikke gør mere ud af at markedsføre spillet, så vi må håbe, at de mange positive anmeldelser i stedet hjælper salget på rette vej, hvilket vist er tilfældet i USA, så vidt jeg kan forstå. De 1500 Points er i hvert fald godt givet ud, og samtidig kan vi vise spilbranchen, at det godt kan betale sig at tænke anderledes og skabe mindre projekter uden det store budget.
Jeg er helt enig med dig, Mark. World of Goo er virkelig et fænomenalt og overraskende spil, som jeg intet kendte til før for ganske nyligt. Det er helt vildt, hvor meget udviklerne kan hive ud af så simpelt et koncept, og jeg bliver gang på gang overrasket over, hvorledes spillet formår at forny sit gameplay med nye elementer. Der er utrolig mange muligheder for, hvordan man gennemfører en bane - hvilket gør det sjovt at se, hvordan vennerne tackler udfordringen i forhold til én selv. Spillet kræver en kreativ tilgang, hvor man kan tænke out-of-box, hvilket jeg elsker. Man har været rigtig gode til at sætte sværhedsgraden, som gradvist bliver forøget, desto længere man når igennem det cirka 5-6 timer lange eventyr. Jeg er imponeret over, hvor velfungerende \"udforsk-og-prøv-selv\" konceptet fungerer, og det føles aldrig irriterende, når éns meterhøje tårn af slimklatter vælter. Nej, så er det bare at prøve igen. Sværhedsgraden er i mine øjne perfekt balanceret, også med hensyn til den minimumsgrænse af goos, som man skal samle for hvert level. Kun én gang har jeg oplevet af mangle et par slimklatter, men der gik ikke længe, før jeg havde genstartet banen og forsøgt igen.
Som jeg ser det, er der intet som helst negativt at sige om World of Goo. Det forsøger ikke at være mere, end det er, men forbløffer alligevel med sit unikke gameplay og sin skægge historiefortælling, der minder om en nedskrevet udgave af GlaDos\' fra Portal. En ting jeg især synes om er \"MOM\", som man i slutningen af spillet kommer til at stife bekendtskab med ...
World of Goo er i mine øjne nær det perfekte inden for sin egen genre og begrænsninger (WiiWare). Det er svært at sætte i en kategoribås, fordi det blander både puzzle, point-and-click, action, adventure m.fl. Jeg frygter lidt, at spillet risikerer at blive overset af den brede befolkning - spillets titel og screenshots ser ved første øjekast ikke særlig interessant ud, og derfor kan nogle tænke, at det ikke rigtig er noget og i stedet bruge pengene på en serie, de kender til. Det er ærgerligt, at Nintendo ikke gør mere ud af at markedsføre spillet, så vi må håbe, at de mange positive anmeldelser i stedet hjælper salget på rette vej, hvilket vist er tilfældet i USA, så vidt jeg kan forstå. De 1500 Points er i hvert fald godt givet ud, og samtidig kan vi vise spilbranchen, at det godt kan betale sig at tænke anderledes og skabe mindre projekter uden det store budget.
Link-The-Wind-Waker
23/12-2008 00:14
23/12-2008 00:14
0
#4 Hold da op, den har fået helt vildt gode anmeldelser må jeg sige.
Hmm, jeg må hellere overveje om jeg skal have fingre i dette spil, da det ser helt vildt fedt ud. Kan også godt lide det med at de rigtige fysiske faktorer spiller en rolle i de forskellige konstruktioner. Ligesom i Little Big Planet, som jeg overud også gerne vil have. Og det lyder til at dette spil, ligner LBP en lille smule, så må se om jeg kan få fingre i det
Hmm, jeg må hellere overveje om jeg skal have fingre i dette spil, da det ser helt vildt fedt ud. Kan også godt lide det med at de rigtige fysiske faktorer spiller en rolle i de forskellige konstruktioner. Ligesom i Little Big Planet, som jeg overud også gerne vil have. Og det lyder til at dette spil, ligner LBP en lille smule, så må se om jeg kan få fingre i det
Rasmus
23/12-2008 13:35
23/12-2008 13:35
0
#5 Jeps, World of Goo ligner LittleBigPlanet (jeg har dog ikke prøvet det) og måske også lidt Lemmings 
Link-The-Wind-Waker
24/12-2008 13:05
24/12-2008 13:05
0
#6 ^ Jeg tænkte faktisk også på Lemmings da jeg først så World of Goo , og Lemmings-konceptet er jo vildt genialt.
Men er littlebigplanet ikke sådan ca. det samme koncept bare i en meget større udgave? Altså med at man selv kan lave sine baner, og der er mange flere objekter etc.. Kunne godt tænke mig at prøve LBP, men jeg har ikke lige 3k til en PS3
, og Lemmings-konceptet er jo vildt genialt.Men er littlebigplanet ikke sådan ca. det samme koncept bare i en meget større udgave? Altså med at man selv kan lave sine baner, og der er mange flere objekter etc.. Kunne godt tænke mig at prøve LBP, men jeg har ikke lige 3k til en PS3
Jack Bauer
25/12-2008 12:04
25/12-2008 12:04
0
#7 Det lyder som et rigtig godt spil. Det minder mig lidt om Pokémon Ranger. Det med at man kan bruge de dér slikklatter til at gøre ting. XD Hold da helt ferie! Den har fået gode karaktere! 9,5 osv. XD Spillet lyder okay, men ved nu ikke om det er min gaming-genre. XD Jeg synes grafikken er meget god, måske kunne den have fået en 10\'er, men har det jo ikke. Måske skulle jeg købe spillet. Hvor mange Wii Points koster spillet?
Det med at man kan bruge de dér slikklatter til at gøre ting. XD Hold da helt ferie! Den har fået gode karaktere! 9,5 osv. XD Spillet lyder okay, men ved nu ikke om det er min gaming-genre. XD Jeg synes grafikken er meget god, måske kunne den have fået en 10\'er, men har det jo ikke. Måske skulle jeg købe spillet. Hvor mange Wii Points koster spillet?
Snorunt
31/12-2008 18:50
31/12-2008 18:50
0
#8 Du kan da umuligt sige, om grafikken skal have 9,5 eller 10 (hvad er i øvrigt forskellen?) uden at have prøvet det.
At det ikke er en genre for dig, er også et lidt svagt argument, fordi spillet ikke passer til nogle af de fordefinerede genrer. Det blander en masse elementer, samtidig med at det nærmest opfinder noget nyt.
Spillet koster 1500 Wii Points. Efter min mening er spillet alle pengene værd, men hvis du er i tvivl, kan du hente en gratis demo til pc her:
http://worldofgoo.com/dl2.php?lk=demo
At det ikke er en genre for dig, er også et lidt svagt argument, fordi spillet ikke passer til nogle af de fordefinerede genrer. Det blander en masse elementer, samtidig med at det nærmest opfinder noget nyt.
Spillet koster 1500 Wii Points. Efter min mening er spillet alle pengene værd, men hvis du er i tvivl, kan du hente en gratis demo til pc her:
http://worldofgoo.com/dl2.php?lk=demo
Link-The-Wind-Waker
04/01-2009 12:25
04/01-2009 12:25
0
#9 Kami: Spillet koster 1500 points, og de er godt givet ud skulle jeg hilse og sige 
Giluc: Synes faktisk ikke han roser spillet for meget, jeg finder det passende, men PC versionen skulle være en smule dårligere... (PC = 91% Wii = 94% - Kilde: Gamerankings.com)
Men godt review, selvom jeg synes det er innovationen der burde score højst
Giluc: Synes faktisk ikke han roser spillet for meget, jeg finder det passende, men PC versionen skulle være en smule dårligere
... (PC = 91% Wii = 94% - Kilde: Gamerankings.com) Men godt review, selvom jeg synes det er innovationen der burde score højst
->LOGO<-
28/01-2009 01:58
28/01-2009 01:58
0
#10 Wow. Det her var bestemt ikke et spil jeg ville have overvejet at købe men det bør måske tages op til overvejelse nu. Megaman 9 er indtil videre det eneste WiiWare spil jeg har. men det er mere om der er plads nok på min wii til overhoved at downloade.
Flot anmeldelse btw.
Flot anmeldelse btw.
Anders Iversen
30/01-2009 03:38
30/01-2009 03:38
0
#11 -LOGO- - Innovationen burde bestemt ikke have særlig meget, da der ikke er sket meget nyt siden 1\'eren (Tower of Goo)
Giluc
06/02-2009 13:02
06/02-2009 13:02
0
#12 @Giluc:
Tower of Goo var blot et eksperiment, som var med i et slags udviklingsprojekt, altså ikke noget reelt, endeligt spil. Man har med World of Goo blot arbejdet videre med konceptet og tilføjet en helt masse. Tower of Goo (jeg har selv prøvet det) går nemlig bare ud på at bygge opad med et højt tårn - og intet andet, hverken historie, forskellige gooballs eller forskellige levels.
Tower of Goo var blot et eksperiment, som var med i et slags udviklingsprojekt, altså ikke noget reelt, endeligt spil. Man har med World of Goo blot arbejdet videre med konceptet og tilføjet en helt masse. Tower of Goo (jeg har selv prøvet det) går nemlig bare ud på at bygge opad med et højt tårn - og intet andet, hverken historie, forskellige gooballs eller forskellige levels.
Link-The-Wind-Waker
07/02-2009 23:39
07/02-2009 23:39
0
#13 @Giluc - Er svært uenig, da, som LTWW pointerer, Tower of Goo agerede stepping-stone for World of Goo. Ergo var førstnævnte blot en prototype for, hvad der blev til det endelige spil, hvorfor der ikke er tale om en reel efterfølger, som skal vurderes på et allerede eksisterende koncept.
Desuden er innovationen ikke kun vurderet ud fra, hvorvidt konceptet er udført før, det handler også om måden, hvorpå spillet formår at indkapsle mange forskellige typer spillere på - endnu en sjældenhed indenfor branchen.
Desuden er innovationen ikke kun vurderet ud fra, hvorvidt konceptet er udført før, det handler også om måden, hvorpå spillet formår at indkapsle mange forskellige typer spillere på - endnu en sjældenhed indenfor branchen.
Mark Elsberg
09/02-2009 20:06
09/02-2009 20:06
0
#14 har det på pc, det kunne være men også skulle have det på wii\'en 
mr. Noes
17/07-2009 12:36
17/07-2009 12:36
0
