Årets spil: Top 3 - Jess Berntsen 
Wii, Nintendo DS, Nintendo 3DS, Xbox 360, Playstation 3, PSP, Wii U, PS Vita, PC, Retro
Årets spil: Top 3 - Jess Berntsen
Årets spil: Top 3 - Jess Berntsen
Så er det blevet tid til den sidste artikel i vores artikelserie hvor crewet fra Playception refeklterer over spilåret der er gået og fortæller hvilke 3 spil de synes har været de bedste i årets løb. Jess Berntsen slutter af med hans top 3.
Årets spil: Top 3 - Skrevet af: Jess Berntsen
2011 er for mig et år der har stået i AAA-titlernes tegn: Allerede først i 2011 udkom Dragon Age 2, som for mig var en glimrende start på året, især pga. det faktum at jeg ELSKER rpg- og adventure-spil (dog ikke J-RPG). I Juni udkom Dungeon Siege 3 (jeg er stor fan af Dungeon Siege 1), som da vækkede en smule begejstrelse, selvom det dog ikke er i nærheden af at være et mindeværdigt spil, og sidenhen det modbydeligt svære Dark Souls, action-rollespillet Deus Ex: Human Evolution og giganterne Skyrim - som man ej må glemme er femte kapitel af Elder Scrolls-serien – og The Legend of Zelda: Skyward Sword. Ja der har været rigeligt at se til inden for min yndlingsgenre.
Nu lyder det som om, at min top3 kun vil indeholde spil, som disse, men det er nu ikke sandheden. Der er virkeligt udkommet mange gode spil i år: AAA-titlerne Battlefield 3, Modern Warfare 3, Gears of War 3, Uncharted 3, LittleBigPlanet 2 – jeg kan blive ved - men også de mere unikke spil som From Dust, Bastion, Shadows of the Damned, Rayman Origins, Child of Eden, Dead Island og igen kan jeg blive ved.
2011 har virkeligt budt på mange forskellige fornøjelser inden for vidt forskellige genrer og deraf bærer min top3 også præg. Det skal lige siges, at jeg blot er en fattig studerende og har derfor ikke prøvet halvdelen af de spil jeg nævner, men det er nu engang spil jeg er sikker på er værd at omtale!
3. From Dust
From Dust er et herligt lille spil. For at beskrive det bedst, kan man vel kalde det en blanding af to gamle klassikere; Lemmings og Black and White. Du er guden i et spil, der gælder om, at du skal have en indianer-stamme fra startstedet til en magisk port, men dette gør du dog ikke direkte, som i Lemmings, hvor det er fra A til B. Du skal i stedet have din stamme fra totem 1, til totem 2, 3 og 4 for til sidst at kunne få adgang til den magiske port. Når man når til en totem, bygger man en by og denne skal du så sørge for ikke bliver smadret af naturens overvældende magt. Dette gør du ved at bruge nogle forskellige kræfter og magier til at holde dig i live. Hver totem giver en speciel kraft, imedens at, der er nogle specielle sten, der giver dig magier.
Et eksempel på disse kan være kraften til at kunne stoppe vandet i 1 minut eller magi til at holde lavaen væk fra din stamme. Med disse magier og kræfter skal du altså forsvare dine små byer, og når du får bygget byer rundt om alle totempælene, kan du gå efter porten. Det lyder sådan set ganske simpelt, men når der ligger en by lige ved siden af en vulkan og du skal krydse et hav for at få stop-lava-magi, så er det altså ikke helt nemt! Dette krydret med en fuldstændig bjergtagende grafik gør dette spil til en oplevelse, man ikke bare lige glemmer.
2. Portal 2
Portal 2 er virkelig en genistreg. Humoren og de fantastiske puzzles er en genganger fra Portal 1, men på den gode måde: De virker sjove og nyskabende, til trods for det altså er en toer. De nye ting i spillet virker så naturlige, at man helt glemmer de ikke er med i 1'eren.
Men når jeg nu anbefaler Portal 2 er det specifikt dets Co-op jeg er helt skudt i. Det er simpelthen en genial måde at spille spil på sammen med en god ven, fordi man pludseligt er to til at løse opgaverne og får den her ”teamspirit” (ligesom robotterne i spillet også begynder at få), som virkelig gør at man føler man løser spillet sammen. Klart en top 2 oplevelse for mig, men det kan så absolut ikke komme i nærheden af min etter.
1. The Elder Scrolls V: Skyrim
Well, I wanted to write a wall of text about skyrim, but then I took an arrow to the knee…
Spøg og ”intern” joke til side: Lad mig starte med at sige: ja, Skyrim er bugged… Men ikke desto mindre har jeg gamet Skyrim siden udgivelsesdagen, med en lille uges pause ved jul. Og jeg mangler stadigvæk en god del; der er så meget kvalitet, at det gør helt ondt (især på kæresten) og jeg er så sindssygt draget af det spil. Underholdningsværdien er for mig helt i top og holdbarheden godt deropad.
Jeg elsker virkelig den morbide humor, som er i spillet, når man kommer ud til de lidt mere spidsfindige Daedra-quests. Et eksempel er [og dette er en mikroskopisk spoiler] den fantastiske quest, hvor man skal gennemtæve en mand til han dør, vente et sekund på at daedra-prinsen genopliver ham, for så at gennemtæve ham igen. [spoiler slut] Det er så åndssvag morbid humor, at jeg ikke kan undgå at skrive det på min top10 liste over bedste humor i spil. Så kan det godt være at selve main questen i længden måske ikke er vildt sindsoprivende, men alt der er udenom er så hamrende episk, langvarigt (uden at være trættende) og spændende.
Alle de tiltag der er gjort virker virkelig gennemarbejdet og gennemtænkt, så selvom jeg skulle acceptere at mange af de ting, jeg rigtig godt kan lide ved Oblivion er fjernet, så er det stadigvæk den ypperligste oplevelse jeg har haft i, ikke alene 2011, men siden jeg gennemførte Oblivion 100 % i 2008. Det skal selvfølgelig nævnes at jeg render rundt med en alt-mulig-mand (dual-wield er dog mest prioriteret) og er level 42. – Og nu hvor level-systemet nævnes, kan jeg lige sige at det er meget mere solidt fungerende end i Oblivion, hvor man kunne ødelægge spiloplevelsen ved at stige i level på en forkert måde. Det kan man (så vidt jeg ved) ikke længere.
Hvis jeg skal give et par råd med på vejen til nye spillere, så må det være: Tag faktionerne med, gennemfør Daedra-quests, undgå for mange ”side-side-quests” og husk at gemme ofte!
---
Til slut vil jeg understrege, at jeg ikke har spillet halvdelen af de spil jeg nævner i min indledning, men det er alle spil der er på min ønskeseddel. Mon ikke Zelda kommer på min top 3, når det er blevet sat i maskinen? Jeg vil gerne lige fremhæve spillene Bastion, Child of Eden, Shadows of the Damned og Rayman Origins; 2011s fire mest oversete spil.
Damn you Duke Nukem Forever!
Årets spil: Top 3 - Skrevet af: Jess Berntsen
2011 er for mig et år der har stået i AAA-titlernes tegn: Allerede først i 2011 udkom Dragon Age 2, som for mig var en glimrende start på året, især pga. det faktum at jeg ELSKER rpg- og adventure-spil (dog ikke J-RPG). I Juni udkom Dungeon Siege 3 (jeg er stor fan af Dungeon Siege 1), som da vækkede en smule begejstrelse, selvom det dog ikke er i nærheden af at være et mindeværdigt spil, og sidenhen det modbydeligt svære Dark Souls, action-rollespillet Deus Ex: Human Evolution og giganterne Skyrim - som man ej må glemme er femte kapitel af Elder Scrolls-serien – og The Legend of Zelda: Skyward Sword. Ja der har været rigeligt at se til inden for min yndlingsgenre.
Nu lyder det som om, at min top3 kun vil indeholde spil, som disse, men det er nu ikke sandheden. Der er virkeligt udkommet mange gode spil i år: AAA-titlerne Battlefield 3, Modern Warfare 3, Gears of War 3, Uncharted 3, LittleBigPlanet 2 – jeg kan blive ved - men også de mere unikke spil som From Dust, Bastion, Shadows of the Damned, Rayman Origins, Child of Eden, Dead Island og igen kan jeg blive ved.
2011 har virkeligt budt på mange forskellige fornøjelser inden for vidt forskellige genrer og deraf bærer min top3 også præg. Det skal lige siges, at jeg blot er en fattig studerende og har derfor ikke prøvet halvdelen af de spil jeg nævner, men det er nu engang spil jeg er sikker på er værd at omtale!
3. From Dust
From Dust er et herligt lille spil. For at beskrive det bedst, kan man vel kalde det en blanding af to gamle klassikere; Lemmings og Black and White. Du er guden i et spil, der gælder om, at du skal have en indianer-stamme fra startstedet til en magisk port, men dette gør du dog ikke direkte, som i Lemmings, hvor det er fra A til B. Du skal i stedet have din stamme fra totem 1, til totem 2, 3 og 4 for til sidst at kunne få adgang til den magiske port. Når man når til en totem, bygger man en by og denne skal du så sørge for ikke bliver smadret af naturens overvældende magt. Dette gør du ved at bruge nogle forskellige kræfter og magier til at holde dig i live. Hver totem giver en speciel kraft, imedens at, der er nogle specielle sten, der giver dig magier.
Et eksempel på disse kan være kraften til at kunne stoppe vandet i 1 minut eller magi til at holde lavaen væk fra din stamme. Med disse magier og kræfter skal du altså forsvare dine små byer, og når du får bygget byer rundt om alle totempælene, kan du gå efter porten. Det lyder sådan set ganske simpelt, men når der ligger en by lige ved siden af en vulkan og du skal krydse et hav for at få stop-lava-magi, så er det altså ikke helt nemt! Dette krydret med en fuldstændig bjergtagende grafik gør dette spil til en oplevelse, man ikke bare lige glemmer.
2. Portal 2
Portal 2 er virkelig en genistreg. Humoren og de fantastiske puzzles er en genganger fra Portal 1, men på den gode måde: De virker sjove og nyskabende, til trods for det altså er en toer. De nye ting i spillet virker så naturlige, at man helt glemmer de ikke er med i 1'eren.
Men når jeg nu anbefaler Portal 2 er det specifikt dets Co-op jeg er helt skudt i. Det er simpelthen en genial måde at spille spil på sammen med en god ven, fordi man pludseligt er to til at løse opgaverne og får den her ”teamspirit” (ligesom robotterne i spillet også begynder at få), som virkelig gør at man føler man løser spillet sammen. Klart en top 2 oplevelse for mig, men det kan så absolut ikke komme i nærheden af min etter.
1. The Elder Scrolls V: Skyrim
Well, I wanted to write a wall of text about skyrim, but then I took an arrow to the knee…
Spøg og ”intern” joke til side: Lad mig starte med at sige: ja, Skyrim er bugged… Men ikke desto mindre har jeg gamet Skyrim siden udgivelsesdagen, med en lille uges pause ved jul. Og jeg mangler stadigvæk en god del; der er så meget kvalitet, at det gør helt ondt (især på kæresten) og jeg er så sindssygt draget af det spil. Underholdningsværdien er for mig helt i top og holdbarheden godt deropad.
Jeg elsker virkelig den morbide humor, som er i spillet, når man kommer ud til de lidt mere spidsfindige Daedra-quests. Et eksempel er [og dette er en mikroskopisk spoiler] den fantastiske quest, hvor man skal gennemtæve en mand til han dør, vente et sekund på at daedra-prinsen genopliver ham, for så at gennemtæve ham igen. [spoiler slut] Det er så åndssvag morbid humor, at jeg ikke kan undgå at skrive det på min top10 liste over bedste humor i spil. Så kan det godt være at selve main questen i længden måske ikke er vildt sindsoprivende, men alt der er udenom er så hamrende episk, langvarigt (uden at være trættende) og spændende.
Alle de tiltag der er gjort virker virkelig gennemarbejdet og gennemtænkt, så selvom jeg skulle acceptere at mange af de ting, jeg rigtig godt kan lide ved Oblivion er fjernet, så er det stadigvæk den ypperligste oplevelse jeg har haft i, ikke alene 2011, men siden jeg gennemførte Oblivion 100 % i 2008. Det skal selvfølgelig nævnes at jeg render rundt med en alt-mulig-mand (dual-wield er dog mest prioriteret) og er level 42. – Og nu hvor level-systemet nævnes, kan jeg lige sige at det er meget mere solidt fungerende end i Oblivion, hvor man kunne ødelægge spiloplevelsen ved at stige i level på en forkert måde. Det kan man (så vidt jeg ved) ikke længere.
Hvis jeg skal give et par råd med på vejen til nye spillere, så må det være: Tag faktionerne med, gennemfør Daedra-quests, undgå for mange ”side-side-quests” og husk at gemme ofte!
---
Til slut vil jeg understrege, at jeg ikke har spillet halvdelen af de spil jeg nævner i min indledning, men det er alle spil der er på min ønskeseddel. Mon ikke Zelda kommer på min top 3, når det er blevet sat i maskinen? Jeg vil gerne lige fremhæve spillene Bastion, Child of Eden, Shadows of the Damned og Rayman Origins; 2011s fire mest oversete spil.
Damn you Duke Nukem Forever!
10-01-2012
10-01-2012