Årets spil: Top 3 - Niklas Kongsted 
Wii, Nintendo DS, Nintendo 3DS, Xbox 360, Playstation 3, PSP, Wii U, PS Vita, PC, Retro
Årets spil: Top 3 - Niklas Kongsted
Årets spil: Top 3 - Niklas Kongsted
Her kommer så den næste artikel i vores Årets spil: Top 3 artikelserie, hvor en række crew-medlemmer fra Playception reflekterer over det forgangne år og giver deres bud på de 3 bedste spil i 2011. Denne gang er det mit eget bud i får at læse.
Min "årets spil" Top 3 - Skrevet af: Niklas Kongsted Jensen
I 2011 er vi nærmest blevet bombarderet med AAA-titler, såvel som en masse nye indie- og mobilspil. Men det har virkelig stået i AAA-titlernes tegn, og måske endda i højere grad "efterfølgernes" tegn, da vi har fået utallige opfølgere på mange af de titler der har mejslet sig fast som de "store drenge" i denne konsolgeneration. Uncharted 3, Battlefield 3, Call of Duty: Modern Warfare 3, Batman: Arkham City, Assassin's Creed: Revelations og Gears of War 3 (Hvor mange 3-taller var det lige?) er nogle af de største, men langt fra de eneste opfølgere i år. Det er faktisk svært at komme i tanke om et AAA-spil som ikke har været en efterfølger i en allerede etableret spilserie.
2011 var også på mange måder præget af indie-spillenes fremgang. Minecraft, som allerede fik masser af publicity i sit beta-stadie for over et år siden, udkom officielt i 2011, og også spil som Amnesia: The Dark Descent (et psykologisk horror-spil), Bastion og Terraria (en 2D-version af Minecraft så at sige) fik masser af omtale, trods indie-rødderne.
Min egen liste er dog hovedsageligt præget af AAA-titler, men det skal stadig siges at jeg har stor respekt for indie-spillene. Her er min top 3:
1. The Legend of Zelda: Skyward Sword (Wii)
Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er inkarneret Zelda fan(boy). Jeg har spillet stortset alle spil i serien (bortset fra de horrible CDi-spil) og har siden Ocarina of Time haft kæmpe forventninger til alle efterfølgende udgivelser i serien. Men Skyward Sword er nok det spil i serien der har overrasket mig og imponeret mig mest. Spillet er det første siden Wind Waker der ændrer så meget på spilseriens feel og formular.
Historien i spillet er atypisk, men giver samtidig afsløringer der relaterer til forrige spil i serien og puster ild i de gamle "Zelda timeline"-teorier. Små ændringer/tilføjelser, som shield durability og stamina meter samt RPG-lignende elementer som potion-bryggeri og opgradering af skjolde og udstyr, giver Skyward Sword en række nye "fun factors" og udfordringer der er meget uvante for selv den mest garvede Zelda-spiller. Men den helt store forskel ligger selvfølgelig i den nye motion-baserede styring.
Det tager lidt tilvænning, men når man så får fat i styringen, begynder det at føles mere og mere naturligt, og der er stortset ikke en mere badass følelse end (næsten) 1:1 sværdstyring. Skyward Sword er helt sikkert det bedste hardcore, motion control-spil i min bog.
2. L.A. Noire (X360/PS3)
Dette spil skal på listen fordi det er en af de titler jeg har brugt mest tid på, dette år. Som detektiv og politimand står man over en masse kriminalsager, lige fra brandanstiftelser, til seriemord og narkosager. Det er udført i den bedste 1940'er stil, samt med en masse inspiration fra Noire-film genren og er en fandens fancy ramme for spillets historie og gameplay. Jeg indrømmer gerne at køresekvenserne ikke er udført så godt som i nogle af Rockstars andre spil, og at køre fra den ene ende af et næsten 1:1 skaleret Los Angeles kan være ret kedeligt, men resten af spillets sekvenser og elementer er top notch!
Investigation-systemet, hvor spilleren skal finde spor der kan hjælpe med opklarelsen af en forbrydelse, den helt enormt fantastisk (og nærmest skræmmende godt) udførte facial expression-teknik, MotionScan, der gør det muligt at læse den mistænktes udtryk, samt de fede skudkampe og forfølgningsseksvenser giver alle L.A. Noire et helt unikt gameplay og en yderst spændende oplevelse. Jazz-musikken, som udgør spillets soundtrack, samt de mange valg, der vægter i afgørelsen af hver enkelte sag, gør bare spillet endnu bedre.
3. Superbrothers: Sword and Sworcery EP (iOS)
Tredje-pladsen var en svær nød at knække. Valget stod mellem dette spil og RPG-spillet Dark Souls, men jeg valgte alligevel at holde pladsen til det spil der har overrasket mig mest positivt, dette år ( - og måske også fordi jeg ville have et spil med som ikke var AAA). Sword and Sworcery(S&S) er et af de få spil til iPad'en der har imponeret mig i en sådan grad at jeg er begyndt at tro på at udviklere kan gøre noget meningsfyldt med maskinen, som spilplatform end jeg havde håb for til at starte med. Sword and Sworcery er et af de spil der bedst inkorporerer old school-spilelementer, med moderne portable touch-styrede spil og den udbredte internet-opkobling som mange spil gør brug af i disse dage.
Denne her hipster darling af en spiltitel er nok det spil der, indtil videre, gør bedst brug af iPad'ens funktioner. Alt lige fra den simple touch-styring, til den advancerede og så også gyroskop sensoren bliver brugt. Via twitter kan man tweete sin fremgang i spillet og derved indbyde omverdnen til at have interesser for ens fremskridt i spillet. Spillet har også masser af charme da både musik og den pixelerede HD art style er med til at give et helt unikt feel til spillet. Hvis udviklerne tager sig sammen og udvikler flere af den slags spil til iPad'en, så er jeg 100% med på bølgen.
Min "årets spil" Top 3 - Skrevet af: Niklas Kongsted Jensen
I 2011 er vi nærmest blevet bombarderet med AAA-titler, såvel som en masse nye indie- og mobilspil. Men det har virkelig stået i AAA-titlernes tegn, og måske endda i højere grad "efterfølgernes" tegn, da vi har fået utallige opfølgere på mange af de titler der har mejslet sig fast som de "store drenge" i denne konsolgeneration. Uncharted 3, Battlefield 3, Call of Duty: Modern Warfare 3, Batman: Arkham City, Assassin's Creed: Revelations og Gears of War 3 (Hvor mange 3-taller var det lige?) er nogle af de største, men langt fra de eneste opfølgere i år. Det er faktisk svært at komme i tanke om et AAA-spil som ikke har været en efterfølger i en allerede etableret spilserie.
2011 var også på mange måder præget af indie-spillenes fremgang. Minecraft, som allerede fik masser af publicity i sit beta-stadie for over et år siden, udkom officielt i 2011, og også spil som Amnesia: The Dark Descent (et psykologisk horror-spil), Bastion og Terraria (en 2D-version af Minecraft så at sige) fik masser af omtale, trods indie-rødderne.
Min egen liste er dog hovedsageligt præget af AAA-titler, men det skal stadig siges at jeg har stor respekt for indie-spillene. Her er min top 3:
1. The Legend of Zelda: Skyward Sword (Wii)
Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er inkarneret Zelda fan(boy). Jeg har spillet stortset alle spil i serien (bortset fra de horrible CDi-spil) og har siden Ocarina of Time haft kæmpe forventninger til alle efterfølgende udgivelser i serien. Men Skyward Sword er nok det spil i serien der har overrasket mig og imponeret mig mest. Spillet er det første siden Wind Waker der ændrer så meget på spilseriens feel og formular.
Historien i spillet er atypisk, men giver samtidig afsløringer der relaterer til forrige spil i serien og puster ild i de gamle "Zelda timeline"-teorier. Små ændringer/tilføjelser, som shield durability og stamina meter samt RPG-lignende elementer som potion-bryggeri og opgradering af skjolde og udstyr, giver Skyward Sword en række nye "fun factors" og udfordringer der er meget uvante for selv den mest garvede Zelda-spiller. Men den helt store forskel ligger selvfølgelig i den nye motion-baserede styring.
Det tager lidt tilvænning, men når man så får fat i styringen, begynder det at føles mere og mere naturligt, og der er stortset ikke en mere badass følelse end (næsten) 1:1 sværdstyring. Skyward Sword er helt sikkert det bedste hardcore, motion control-spil i min bog.
2. L.A. Noire (X360/PS3)
Dette spil skal på listen fordi det er en af de titler jeg har brugt mest tid på, dette år. Som detektiv og politimand står man over en masse kriminalsager, lige fra brandanstiftelser, til seriemord og narkosager. Det er udført i den bedste 1940'er stil, samt med en masse inspiration fra Noire-film genren og er en fandens fancy ramme for spillets historie og gameplay. Jeg indrømmer gerne at køresekvenserne ikke er udført så godt som i nogle af Rockstars andre spil, og at køre fra den ene ende af et næsten 1:1 skaleret Los Angeles kan være ret kedeligt, men resten af spillets sekvenser og elementer er top notch!
Investigation-systemet, hvor spilleren skal finde spor der kan hjælpe med opklarelsen af en forbrydelse, den helt enormt fantastisk (og nærmest skræmmende godt) udførte facial expression-teknik, MotionScan, der gør det muligt at læse den mistænktes udtryk, samt de fede skudkampe og forfølgningsseksvenser giver alle L.A. Noire et helt unikt gameplay og en yderst spændende oplevelse. Jazz-musikken, som udgør spillets soundtrack, samt de mange valg, der vægter i afgørelsen af hver enkelte sag, gør bare spillet endnu bedre.
3. Superbrothers: Sword and Sworcery EP (iOS)
Tredje-pladsen var en svær nød at knække. Valget stod mellem dette spil og RPG-spillet Dark Souls, men jeg valgte alligevel at holde pladsen til det spil der har overrasket mig mest positivt, dette år ( - og måske også fordi jeg ville have et spil med som ikke var AAA). Sword and Sworcery(S&S) er et af de få spil til iPad'en der har imponeret mig i en sådan grad at jeg er begyndt at tro på at udviklere kan gøre noget meningsfyldt med maskinen, som spilplatform end jeg havde håb for til at starte med. Sword and Sworcery er et af de spil der bedst inkorporerer old school-spilelementer, med moderne portable touch-styrede spil og den udbredte internet-opkobling som mange spil gør brug af i disse dage.
Denne her hipster darling af en spiltitel er nok det spil der, indtil videre, gør bedst brug af iPad'ens funktioner. Alt lige fra den simple touch-styring, til den advancerede og så også gyroskop sensoren bliver brugt. Via twitter kan man tweete sin fremgang i spillet og derved indbyde omverdnen til at have interesser for ens fremskridt i spillet. Spillet har også masser af charme da både musik og den pixelerede HD art style er med til at give et helt unikt feel til spillet. Hvis udviklerne tager sig sammen og udvikler flere af den slags spil til iPad'en, så er jeg 100% med på bølgen.
05-01-2012
05-01-2012