D3 07: Interview med EA
N-Gamez har som et led i vores D3-dækning været på besøg hos de forskellige stande, ikke kun for at spille, men også for at tale med folkene bag. Derfor vil vi i løbet af de tre messedage interviewe en række højststående personer bl.a. for at få deres syn på messen, samt hvad den betyder for Danmark. Fredag lykkedes det os at fange EA-produktchef Daniel Aunvig, der kunne fortælle os en masse om EA's rolle på messen og deres syn på D3-initiativet.
Det var en tydelig tilfreds Daniel Aunvig, der, sammen med resten af EA-staben, kunne modtage hele to priser ved årets D3-awardshow. Det lykkedes nemlig EA at snuppe sejren i kategorierne 'Bedste D3-stand' og 'Bedste D3-spil', sidstnævnte for deres imponerende Xbox360-spil Rock Band. Daniel kunne efterfølgende fortælle os, at det faktisk var på et hængende hår, at det lykkedes dem at få netop Rock Band med til årets messe, da der i øjeblikket kun eksisterer tre Rock Band-kits i Europa, som kan fremvises ved arrangementer som D3. Det lykkedes altså EA at hente det ventede spil hjem, hvilket krediterede med en flot og fortjent sejr.
Det er dog ikke kun Rock Band, der pryder EA's D3-stand. En lang række Wii-konsoller er blevet stillet frem med de seneste produkter, og det var et helt bevidst valg fra EA's side. Således fortæller Daniel, at EA, i modsætning til sidste år, nu har fået indhentet det forsømte på Wii-området, og i år føler de sig rigtig klar til juleræcet vedrørende alle tre konsoller. Gennem det seneste år er det lykkedes EA at få en lang række eksklusive, originale spil ud til hver af de tre næstegenerationskonsoller, hvor MySims, Boogie, EA Playground og Smarty Pants er blandt de fremtrædende Wii-titler. Et godt eksempel på førnævnte er lanceringen af FIFA 2008, der nu findes til stort set samtlige platforme, men som Daniel understreger, vel og mærket i hver deres unikke udgave.
Resultatet er, at EA i år har mange flere titler ude, der er unikke og henvender sig til forskellige målgrupper. Da vi spurgte ind til, hvorledes EA har stor fokus på casual-orienterede spil, specielt hvad angår Nintendo Wii-produktioner, var svaret fra Daniel da også klart. Det har været intentionen at satse stærkt på Nintendo Wii, og, ligesom hos mange andre, leder EA efter Wii Sports-afløseren, der kan lægge spillere ned på stribe. Desværre er det ikke lykkedes lige godt med alle EA's seneste Wii-produktioner. Efter det fremragende SSX Blur i forået er det ikke rigtig lykkedes EA at ramme den virkelig populære Nintendo Wii-produktion. Kedeligt er det også at høre, at f.eks. Wii-versionen af MySims ikke klarer sig specielt godt i Danmark, dog med en positiv indsats fra DS-versionen. Spørgsmålet er derfor, om danskerne kan rumme de mange casual-orienterede spil?
Svaret på dette skal muligvis findes i, at Danmark er et PC-land. Sådan lyder det fra Daniel, der samtidig understreger, at EA's konsolsalg versus PC-salg i Danmark pt. ligner en 30-70%-situation, hvor det i andre lande er fordel mere ligevægtigt. Daniel mener endvidere, at det skyldes danskernes gode tilgang til PC-maskiner, samt den store udbredelse af bredbåndsforbindelser. Dog ser konsolmarkedet i øjeblikket et massivt boom i online-funktionalitet, hvilket også er et vigtigt område for EA.
Som afrunding spurgte vi Daniel nærmere angående EA's syn på D3-messen, og igen var svaret klart. Det er vigtigt at få samlet Danmark omkring et event som D3, da det viser alle, hvad gaming egentlig er, og hvilket fælleskab det kan opbygge. Messen er endvidere placeret fordelagtigt for firmaer som EA, kort inden jul, hvilket giver mange nye titler på programmet. EA var også deltager ved sidste års messe og har lige siden dennes afslutning forberedt dette års version, hvilket vidner om entusiasmen omkring messen. Fra Daniel lyder det afslutningsvis, at Wii-ejere godt kan glæde sig til det kommende spilår, for selvom EA ikke har de store overraskelser på programmet her op til jul, så bliver der massere af Wii-eksklusivitet til næste år.
Vi takker Daniel Aunvig, produktchef hos EA Danmark, for interviewet.