Wii, Nintendo DS, Nintendo 3DS, Xbox 360, Playstation 3, PSP, Wii U, PS Vita, PC, Retro
Hedeholms Corner: Danish Game Awards 2012

Danish Game Awards 2012 – sexfikseret mandehørm eller en hyldest til retro nørden?
Lad det være sagt med det samme. Jeg var skuffet. Ikke bare irriteret eller en smule småsur, men virkelig skuffet, over sidste års Danish Game Awards. Alt for mange ting der ikke burde gå galt, gik grufuldt galt sidste år. Jeg har stadig mareridt om de såkaldte ”sjove” indslag om udseendet på Sony's Move Controller der hentydede til formen på en dildo, om de umodne folk blandt publikum der blev ved med at råbe sjofle ting og især de kære spildistributører der helt glemte at sige tak til alle de hårdtarbejdende udviklere i deres takketaler.
Da det i år blev offentliggjort, at selveste Jan Elhøj, manden bag de dårlige Move/dildo jokes, skulle være vært for dette års Danish Game Awards, blev jeg ikke kun skuffet, men også bekymret. Vil dette betyde, at dette års Danish Game Awards vil ende i ren sexfikseret mandehørm, der vil sende et tydeligt signal til omverdenen om, at computerspil kun er for drenge der endnu ikke har fået hår på pikken og dermed smide al form for moden spilformidling direkte på gulvet? Så galt gik det dog heldigvis ikke. Faktisk tværtimod.
For når jeg tænker tilbage på de sidste par timer, jeg tilbragte i selskab med spildistributører, medarbejdere i spilbutikker, spiljournalister og en lille håndfuld spiludviklere, så er det overvejende positive minder der kommer frem. Der er dog stadig mange ting i dette show, som der bør rettes op på, før vi sidder tilbage med et ordentligt award show, som alle kan være glade for.
En af de første ting der springer én i øjne, er udeblivelsen af danske spil blandt de nominerede og generelt det dårlige fokus på danske spiludviklere. Jovist blev prisen for ”Årets Danske Spil” givet, men det er fan'me sjældent, at man holder et dansk award show, hvor kun en enkelt pris rent faktisk indeholder noget dansk produceret indhold. Hvordan kan det lade sig gøre – og hvad blev der forresten af prisen ”Årets Danske Talent” fra sidste år?
Svaret på dette skal findes i, at Computerspilzonen, et projekt der har til formål at fremme den danske spilbranche, i år valgte at trække sig som sponsor til Danish Game Awards. Det var på grund af Computerspilzonens samarbejde med Producentforeningen, at der sidste år kom bare en smule fokus på de danske udviklere ved Danish Game Awards 2011, igennem de føromtalte priser.
Men eftersom Computerspilzonen ikke længere var sponsor ved dette års award show, var der med andre ord ikke nogen tovholder der kunne sikre, at der ville være fokus på de danske udviklere. I stedet havde Multimedieforeningen, dem som står bag Danish Game Awards, i år nu helt frie tøjler for hvilke priser der skulle udgives. Klikker man forbi Multimedieforeningens hjemmeside, begynder man straks at forstå, hvorfor der er så få danske spil blandt de nominerede. Sagen er, at Multimedieforeningen består udelukkende af danske afdelinger fra de store internationale spildistributører, som Electronic Arts, Ubisoft Nordic og Activision Blizzard med flere. Man kan med andre ord spørger sig selv, om Danish Game Awards i virkeligheden er en selvpromoverende reklamesøjle for danske spildistributører? Desværre går der nok lang tid før dette bliver rettet ordentligt op på.
Hvad der dog kan rettes op på forholdsvis hurtigt, er showets overforbrug af dårlige sexfikseret jokes. Det var simpelthen pinligt, at vi gentagende gange skulle hører jokes som ”tag en spiller” og ”spille den af” igennem showet. Udover dette, kunne den kære Jan Elhøj heller ikke lade være med at vinkle stort set alle hans indslag, til at handle om noget syd for bæltestedet. Af disse mere ”geniale” påfund kan for eksempel nævnes, en video med en stor fed dame, der danse på en stripperstang, screenshots fra det gamle Commandore 64 spil Stroker, der basalt set handler om at onanere og sidst, men bestemt ikke mindst, snakkede Jan med en af de nominerende spiludviklere om at lave et Strip Poker-spil til iPhone.
Jeg forstår simpelthen ikke hvad sådanne platheder har at gøre i et award show, som prøver at hylde et medie med seriøse priser. For mig at se, er disse indslag faktisk mere til skade end gavn, fordi de blot er med til at sende et signal til omverden om, at computerspil ikke er noget seriøst medie, men blot et middel for at teenage drenge kan få afløb for deres sexfantasier. Det er korrekt at der findes kampspil med stormbarmede kvinder, men computerspilbranchen har udviklet sig rigtig meget siden da og indeholder også meget mere intellektuelle oplevelser. Jeg næsten skammer mig over, at Multimedieforeningen har valgt en vært, der kun kan finde ud af at underholde folk med laveste fællesnævner. Det skal simpelthen stoppes, ellers ender vi med at ødelægge computerspilsmediets ry for os selv.
Når dette så er sagt, så skal det ikke lyde som om, at alt ved Danish Game Awards 2012 var elendigt, for der var bestemt ganske gode indslag som hyldede nørden i os alle. Eksempler på disse gode indslag var blandt andet en mini koncert med DJ Noize, der scratchede til soundtracks fra de gamle commodore 64-spil. Det var befriende nørdet at læne sig tilbage og nyde mixet af nymoderne Hiphop-scratching kombineret med de gode gamle ”bib-bib”-lyde tilbage fra 80'erne. Oven i hatten havde arrangørerne også sørget for, at den lille koncert blev fuldt til dørs med forskellige visuelle effekter på skærmene. Det eneste lille minus ved koncerten var, at nok 70% af folkene til Danish Game Awards enten ikke var født tilbage i 80'erne eller ikke havde haft en commodore 64, hvilket gjorde det var svært at relatere til musikken. Det var lidt synd, for det var faktisk kanon godt sat sammen.
Et andet kærkomment indslag var stand-up komikeren Niels Forsberg, der førte an med den ene mere nørdede joke efter den anden. Jeg var personligt meget underholdt af hans korte optræden, fordi han lige præcis formåede at tale til den indre nørd vi alle har i os. Desværre var publikum meget splittet omkring hans optræden, for enten så forstod man klart og tydeligt hans jokes, eller også faldt man helt af. Det var lidt en skam, fordi sådan et indslag passede perfekt ind som underholdning til Danish Game Awards.
Et andet indslag, jeg havde lidt blandede følelser omkring var Freestyle rap battlen, hvor der blev dystet om hvilken rapper der bedst kunne flette flest gaming-relateret ord ind i sin rap tekst. Dette var faktisk ganske underholdende, men desværre var der igen sneget sig nogle meget sexfikseret sætninger ind i mængden af ord, hvorfra de i stedet for at underholde blot blev mere trættende at hører på. Det var synd at Jan Elhøj ødelagde underholdningsværdien af dette indslag, fordi han selv i løbet af aften allerede havde lavet 6-7 jokes om præcis samme platte emne. Dog kan jeg bedre acceptere sjofelhederne i en rap battle, fordi dette hører til kulturen. Disse indslag vidner om, at Danish Game Awards forhåbentlig er ved at bevæge sig i en rigtig retning når det kommer til fremstillingen af computerspil, som medie. Jeg havde i hvert fald svært ved at se, hvad bold jonglering og motorcykel styrt havde med computerspil at gøre – så skal vi ikke krydse finger for, at sådanne indslag udebliver næste år.
Alt i alt, så er min oplevelse af showet som helhed noget mere positiv i år, end jeg var ved sidste års Danish Game Awards. Underholdningen, der bar præg af at være et sølvfad af lækkerier til nørden i os alle, giver mig håb om, at næste års Danish Game Awards forhåbentlig kan blive det award show, som vi alle har ventet på. Dog kræver det stadig en markant anderledes tilgang til hvilke priser og nomineringer der skal være med i showet, men som jeg beskrev tidligere går der nok lang tid før dette falder ordentligt på plads. Dog har jeg hørt rygter om, at der bliver arbejdet på en pris, som vil køre sideløbende med Danish Game Awards, hvor man i stedet for at hylde spil som produkter, hylder folkene bag spillene, som de kunstnere og forretningsfolk, spiludviklere i virkeligheden er. Det bliver spændende at se, om sådan en pris får lov at se dagens lys, og hvis den gør, hvilken betydning den får for den danske spilbranche. Danish Game Awards har i hvert fald brug for mere fokus på det danske, hvis de skal leve op til navnet.

12-02-2012
Jeg må indrømme at jeg ikke fik det set, hvilket jeg da ærgre mig ret meget over nu, for selvom du nævner at der er nogle ting som var ringe, så lyder det stadig som om det var et rigtigt spændende event.
Når jeg hører dig nævne alle de "pik og patter" jokes, bliver jeg også selv sådan lidt træls indeni, for jeg må ærligt ligesom dig selv sige, at det lyder som en omgang teenager hormoner, og for mig er gaming meget mere end bare det!
Det undestøtter netop den stereotype at alle gamere er små fede teenager drenge som aldrig nogensinde vil flytte ud af deres mors kælder eller få en kæreste, og det er virkelig en synd og skam, for jeg ved at der er så mange fantastiske mennesker der ude som ikke går under den stereotypes beskrivelse.
Det skal der da klart rettes op på sådan at vi hylder de rigtige ting i gaming, frem for bare at gøre det hele til grin.
Jeg synes også klart at du har en pointe i at DGA skal have mere fokus på det danske, eftersom at det vel er det som det hele går ud på, jeg mener, DGA er vel for at støtte op omkring alle de danske spil, spiludviklere og så videre, i stedet for at hylde udenlandske spil.
Jeg ville virkelig gerne se flere spil som Limbo flyde ud på markedet fra danmark, som et bevis på at små lande også kan lave noget stort og fedt!
Jeg ved godt vi har lavet andre spil end Limbo, men det var lige det første der poppede op i mit hoved mens jeg skrev det
12-02-2012
Hvorfor skal vi have en vært, der intet ved om spil? - Få dog fat på Stegelmann, Mark Elsberg eller lignende mennesker, der har hjernen med?
Generelt synes jeg bare DGA virker som et helt utroligt ringe koncept. Hvad fanden skal vi bruge et award show til, hvis ikke til at give fokus på den DANSKE industri. - Verdensindustrien er f*cking ligegyldigt, hvorfor skulle de tage sig af hvad vi danskere synes?!
Men ellers en glimrende og godt fortalt artikel.
12-02-2012
Angående rap battlesne, så synes jeg, det var fedt (som mangeårig fan af MC's Fight Night og dermed freestyle rap) at se Markersen og Fresco rappe om (primært) spilemner og kunne disse hinanden med de ord, som de skulle inkorporere i deres freestyle.
Og som Niels Forsberg sagde, så er Jacob Stegelmann et bragende sexmonster!
21-02-2012
Jeg vil give dig ret i, at det kan være nedern med så mange sex-jokes. Det vil hentyde for meget til de fordomme om, at nørder kun tænker spil og sex. Jan Elhøj synes jeg også er en malplaceret vært til sådan et show, det burde som Jess skriver, være en person der har noget indsigt i industrien.
Og synes helt klart at det er en kæmpe fejl, at fokus på dansk spilindustri er lagt i baggrunden, da det jo er DANISH Game Awards.
Keep it coming hede!