Glemte klassikere? - Boogerman 
Glemte klassikere? - Boogerman
Denne artikel er første i en lang artikelserie her på N-Gamez, hvor vi sætter fokus på glemte klassikere, der ikke nødvendigvis blev et hit i datiden, men som alligevel formåede at bringe glæde og forundrelse i spilbranchen, via deres unikke genialiteter. Disse spil, der trods deres ihærdige forsøg og mange timers udvikling hos spilstudierne, alligevel ikke formåede at slå igennem. Her hos N-Gamez er vi selvfølgelig totalt udeforstående med hvorfor, og derfor mener vi nu det er på sin plads, at bringe dem frem i lyset igen, således at de får den status de fortjener - glemte spil der bør stå i enhver gamers samling. Skulle det utænkelige ske at det ikke er tilfældet, kan man, hvis man er heldig, sikkert finde flere af dem på eBay til billige penge!
Vi starter med et kig ca. 11 år tilbage i tiden til 1995, hvor det nu afdøde Interplay, der bl.a. nåede at stå bag den populære FallOut-serie, udgav et noget usædvanligt spil til Nintendos SNES. 'Boogerman' var titlen, og i alt sin ekelthed handlede det om en unavngivet toiletrensers eventyr i 'Boogerland', hvad der på dansk må betegnes som noget i retning af 'Snotlandet'. En ellers fredelig aften på jobbet, forvandler sig snart til det rene vandvid for denne stakkels toiletrenser, da han hensynsløst suges ind i 'Snotlandet'. Han forvandles til den mægtige Boogerman, og bliver stillet det ultimatum, at hvis han skal hjem til den virkelige verden igen, må han først frelse Snotlandets indbyggere fra den farlige heks, der har forvandlet dem alle til onde 'naturens bæster'. Som i nok kan høre en højst original historie, der kunne få selv den bedste Hollywood-manuskriptforfatter til at krumme tæer.
Historien er dog intet match for spillets ypperlige gameplay. Vi slipper vidst ikke udenom at kalde spillet for en Super Mario-klon, da Boogermans evner i mistænkelig grad synes at minde om vores kære blikkenslagers. Men vær sikker på at der blot at tale om tilfældigheder, for Boogermans evner er på sin vis langt Marios overlegne og klart mere raffinerede. Spillet er altså en traditionel 2D-platformer, hvor Boogerman bl.a. er istand til at besejre sine fjender med et velplaceret hop på deres hoveder. I modsætning til Mario-spillene derimod, skal timingen udføres perfekt, da et spring én milimeter forkert resulterer i at Boogerman ryger fluks gennem fjenden og selv bliver ramt. Aldrig før har platformselementet været så udfordrende og allerhelvedes svært! Men frygt ej! Skulle spilleren finde de velplacerede hovedhop for svære at udføre, er Boogerman heldigivis udstyret med adskillige unikke evner, aldrig set lige i spilbranchens historie.
At være toiletrenser kan åbenbart give arbejdsskader, i hvert fald er Boogerman udstyret med usete mængder snot fra sin næse, der med en skingrende grøn farve kraftigere end det underlige legetøjsslim fra BR-butikkerne, skaber frygt hos selv den mest hårdkogte fjende. Meget lig Marios ildkugle, kan Boogerman skyde med sit...snot efter sine fjender - uhyre effektivt. Det bedste er dog, at skulle Boogerman være istand til at lokalisere en gammel flaske mælk, fra én af de skraldebunker ivrigt lokaliseret rundt omkring i Snotlandet, forvandles hans snot til ækle grønharkere, der slår en del hårdere end almindeligt næsesnot, og danner basis for yderligere frygt hos fjenderne!
Hermed er det dog ikke slut på Boogermans naturlige evner. Den stakkels toiletrensers tarmflora er i hvert fald ikke i god harmoni med hans job. Således er han istand til at bekæmpe fjenderne med velplacerede gasudluftinger... Og skulle der dukke en chili op på hans vej, udstyres han med en ganske økologisk jet-pack, der med blot få maveanstrengelser kan sende ham til tops i banerne. Meget effektivt når det gælder om at finde smutveje gennem Snotlandet.
Visuelt kan vi roligt kåre det som en af de bedre præstationer på SNES-maskinen. Smuk 2D sprite-baseret animation, og så mange clipping-fejl at de kan udnyttes fælt. Et helt bevidst og smart træk fra udviklerne, der tydeligvis har ønsket så stor taktisk frihed for spilleren som muligt. Dertil skal det dog siges, at spillet nemt kan låses hvis man udnytter nogle af de ufrivillige genveje, men så er det heldigt at der er en indbygget password save-funktion inden hver verden - så man højst bliver kastet få baner tilbage skulle det ske. Snotlandet stråler visuelt i meget varierede farver - grøn, grøngul, gulrød, rødbrun, brungrøn og så mere grøn. Meget enkelt og veludført af udviklerne, der tydeligvis udtrykker deres begejstring for farvekombination! De forskellige verdener er selvfølgelig også forskelligt tematiseret, således er der en snot-mose, snot-landsby, snot-slot...hmm i kan vel se mønsteret. Den store ensartethed sikrer at man som spiller aldrig undres over hvor man nu er havnet, og universet bygges flot op herigennem!
Lydsiden er ligeledes et brilliant eksempel på, at man ved hjælp af meget enkle lydeffekter, garanteret hjemmeoptagede, kan skabe en så unik lydoplevelse. De er med til at skabe en nærmest pinlig realisme hos spilleren, eller modsatte effekt - en ordentlig omgang billig og plat humoristisk oplevelse. Hvad enten tilfældet er, må det siges at være vel udtænkt hus udviklerne, der virkelig sørger for at bringe følelserne frem hos spilleren.
Med en uhørt liberal indgangsvinkel til spilbranchen, viser Boogerman at man kan tillade sig alt med computerspil. Hvis blot nutidige spilkreatører delte samme utrerede fantasi, når de brainstormer kommende års spilprojekter, så ville spilbranchen i sandhed gå en lys tid imøde, og fordomme samt grænser for den digitale underholdning flytte sig en del hurtigere. Vi opfordrer selvfølgelig alle til at hive Boogerman frem fra skabet igen, og spendere noget kvalitetstid med ham. Hvem ønsker ikke at genopleve suset i 'Boogerman - A Pick n' Flick Adventure'?
Vi starter med et kig ca. 11 år tilbage i tiden til 1995, hvor det nu afdøde Interplay, der bl.a. nåede at stå bag den populære FallOut-serie, udgav et noget usædvanligt spil til Nintendos SNES. 'Boogerman' var titlen, og i alt sin ekelthed handlede det om en unavngivet toiletrensers eventyr i 'Boogerland', hvad der på dansk må betegnes som noget i retning af 'Snotlandet'. En ellers fredelig aften på jobbet, forvandler sig snart til det rene vandvid for denne stakkels toiletrenser, da han hensynsløst suges ind i 'Snotlandet'. Han forvandles til den mægtige Boogerman, og bliver stillet det ultimatum, at hvis han skal hjem til den virkelige verden igen, må han først frelse Snotlandets indbyggere fra den farlige heks, der har forvandlet dem alle til onde 'naturens bæster'. Som i nok kan høre en højst original historie, der kunne få selv den bedste Hollywood-manuskriptforfatter til at krumme tæer.
Historien er dog intet match for spillets ypperlige gameplay. Vi slipper vidst ikke udenom at kalde spillet for en Super Mario-klon, da Boogermans evner i mistænkelig grad synes at minde om vores kære blikkenslagers. Men vær sikker på at der blot at tale om tilfældigheder, for Boogermans evner er på sin vis langt Marios overlegne og klart mere raffinerede. Spillet er altså en traditionel 2D-platformer, hvor Boogerman bl.a. er istand til at besejre sine fjender med et velplaceret hop på deres hoveder. I modsætning til Mario-spillene derimod, skal timingen udføres perfekt, da et spring én milimeter forkert resulterer i at Boogerman ryger fluks gennem fjenden og selv bliver ramt. Aldrig før har platformselementet været så udfordrende og allerhelvedes svært! Men frygt ej! Skulle spilleren finde de velplacerede hovedhop for svære at udføre, er Boogerman heldigivis udstyret med adskillige unikke evner, aldrig set lige i spilbranchens historie.
At være toiletrenser kan åbenbart give arbejdsskader, i hvert fald er Boogerman udstyret med usete mængder snot fra sin næse, der med en skingrende grøn farve kraftigere end det underlige legetøjsslim fra BR-butikkerne, skaber frygt hos selv den mest hårdkogte fjende. Meget lig Marios ildkugle, kan Boogerman skyde med sit...snot efter sine fjender - uhyre effektivt. Det bedste er dog, at skulle Boogerman være istand til at lokalisere en gammel flaske mælk, fra én af de skraldebunker ivrigt lokaliseret rundt omkring i Snotlandet, forvandles hans snot til ækle grønharkere, der slår en del hårdere end almindeligt næsesnot, og danner basis for yderligere frygt hos fjenderne!
Hermed er det dog ikke slut på Boogermans naturlige evner. Den stakkels toiletrensers tarmflora er i hvert fald ikke i god harmoni med hans job. Således er han istand til at bekæmpe fjenderne med velplacerede gasudluftinger... Og skulle der dukke en chili op på hans vej, udstyres han med en ganske økologisk jet-pack, der med blot få maveanstrengelser kan sende ham til tops i banerne. Meget effektivt når det gælder om at finde smutveje gennem Snotlandet.
Visuelt kan vi roligt kåre det som en af de bedre præstationer på SNES-maskinen. Smuk 2D sprite-baseret animation, og så mange clipping-fejl at de kan udnyttes fælt. Et helt bevidst og smart træk fra udviklerne, der tydeligvis har ønsket så stor taktisk frihed for spilleren som muligt. Dertil skal det dog siges, at spillet nemt kan låses hvis man udnytter nogle af de ufrivillige genveje, men så er det heldigt at der er en indbygget password save-funktion inden hver verden - så man højst bliver kastet få baner tilbage skulle det ske. Snotlandet stråler visuelt i meget varierede farver - grøn, grøngul, gulrød, rødbrun, brungrøn og så mere grøn. Meget enkelt og veludført af udviklerne, der tydeligvis udtrykker deres begejstring for farvekombination! De forskellige verdener er selvfølgelig også forskelligt tematiseret, således er der en snot-mose, snot-landsby, snot-slot...hmm i kan vel se mønsteret. Den store ensartethed sikrer at man som spiller aldrig undres over hvor man nu er havnet, og universet bygges flot op herigennem!
Lydsiden er ligeledes et brilliant eksempel på, at man ved hjælp af meget enkle lydeffekter, garanteret hjemmeoptagede, kan skabe en så unik lydoplevelse. De er med til at skabe en nærmest pinlig realisme hos spilleren, eller modsatte effekt - en ordentlig omgang billig og plat humoristisk oplevelse. Hvad enten tilfældet er, må det siges at være vel udtænkt hus udviklerne, der virkelig sørger for at bringe følelserne frem hos spilleren.
Med en uhørt liberal indgangsvinkel til spilbranchen, viser Boogerman at man kan tillade sig alt med computerspil. Hvis blot nutidige spilkreatører delte samme utrerede fantasi, når de brainstormer kommende års spilprojekter, så ville spilbranchen i sandhed gå en lys tid imøde, og fordomme samt grænser for den digitale underholdning flytte sig en del hurtigere. Vi opfordrer selvfølgelig alle til at hive Boogerman frem fra skabet igen, og spendere noget kvalitetstid med ham. Hvem ønsker ikke at genopleve suset i 'Boogerman - A Pick n' Flick Adventure'?
