19/05-2012 10:41
16/05-2012 00:53
15/05-2012 22:04
14/05-2012 23:37
09/05-2012 22:05
08/05-2012 01:24
Thumbnail PC

01:24
Hattrick
26/04-2012 22:10
24/04-2012 19:10
18/04-2012 13:50
17/04-2012 11:31
16/04-2012 14:22
13/04-2012 19:04
10/04-2012 14:47
06/04-2012 13:22
02/04-2012 19:37
Hvor tit henter du downloadable content på Xbox Live?
Har ikke en Xbox 360 (38%)
Det gør jeg meget sjældent/aldrig (26%)
Det gør jeg når der kommer noget jeg synes om (26%)
Det gør jeg hver måned (7%)

Wii, Nintendo DS, Nintendo 3DS, Xbox 360, Playstation 3, PSP, Wii U, PS Vita, PC, Retro
Jankus Blog #2: SOPA - Til gavn eller Gene?
I den seneste tid, har det store emne der har kørt i både de internationale medier, i online communities, samt de fleste online sociale medier, været SOPA, eller Stop Online Piracy Act, som er et amerikansk lovforslag, der midt i januar stod til at træde i kraft. Problematikken er først blevet alvorligt kendt, da FBI og andre amerikanske instanser sideløbende valgte at lukke det store online fildelingssite Megaupload og søstersitet Megavideo. De to sider har, som så mange andre af deres art, fungeret, som kilde til uendelige mængder af tv-serier og film streamet gratis for millioner af mennesker (undertegnet inklusiv). Denne lukning har ikke decideret noget med selve SOPA at gøre, men tidpunktet for lukningen har gjort, at den almene amerikaner (og dansker) har fået et indblik i hvilken betydning SOPA kan få for internettet og friheden. Lovforslaget betyder i sin essens, at den amerikanske regering har fuld kontrol, med alt hvad der sker på nettet i fildelings- og copyrightsøjemed. I hvert fald på alt trafik der går igennem Amerikanske PC’ere og servere, hvilket har en enorm betydning for os vesterlændinge, som benytter sider, hvor serverne oftest står i USA.
Dette betyder for den almene internetbruger, at hvis loven bliver 100% gennemført, vil det i fremtiden blive umuligt at hører musik på youtube, metacafe og andre musikrelaterede sites. Loven håndhæver, i langt højere grad end før, misbrug af copyright. I krogene på online forums snakkes der også om, at det i sidste ende kan føre til lukninger af sociale websites, som Facebook og Twitter, da disse er ”ansvarlige” for en stor del af delingen af f.eks. videoer på youtube.

Flere store amerikanske virksomheder har taget stærk afstand fra dette, ved bl.a. at afholde demonstrationer. B.la. blev den engelsksprogede Wikipedia lukket ned i et helt døgn d. 18 Januar for at vise, hvor stor en betydning sites af den slags, der formidler fri information har.

Debatten går for de store spillere, på hvorvidt et indgreb imod piratdeling af filer, får for store konsekvenser for den almene internet bruger, da mange mener, at internettets største fordel er friheden til deling af information. Det er også det bl.a. Wikipedia opponerer imod. Det handler om, hvorvidt information og musik skal ligge frit tilgængeligt. Eller om man skal køre en hård kampagne for at få lukket alle huller. Dette lader til at være strategien.

Mange vil nok undre sig over hvad alt dette har med spil at gøre? Det kommer ikke bare til at have indflydelse på musik- og filmfrihed på nettet, men også på spil og udbredelsen af computerspil. Ikke bare en masse spil, som i dag er etableret, men også en masse nye indie-spil, som den bredde befolkning vil undgå idet, at de ikke ved, hvad der ulovligt og, hvad der ikke er. Jeg har selv i mange år spillet ikke helt legale kopier af kendte spiltitler. Og selvom jeg har købt en del spil, og betalt flere tusinde kroner til spil industrien, så har jeg flere gange hentet en kopi af et spil. Oftest har det ikke handlet om at kunne få en af de nyeste titler som Assassins Creed 3 eller Need for Speed the Run, men ofte har det være spil af ældre dato, som jeg har haft svært ved at skaffe i en butik, og som når jeg endelig har fundet det, har vist sig ikke at koste mere end 25-50 kr. Jeg havde bl.a. på et tidspunkt for en 4 år siden en stor trang til at spille Age of Empires igen (Nostalgi!!), og efter flere dages forgæves forsøg på at finde det i en forretning, hentede jeg en kopi online. Det tog 20 minutter og så kunne jeg få styret min lyst til at genopleve en af moderne tids, efter min mening, mest fantastiske strategispil.
Min pointe er her, er at selvom der downloades spil, også i store mængder, så er det ikke noget der rammer industrien alt for hårdt. De bliver ved med at udkomme med flere titler hvert år alligevel. Ligesom, hvis vi ser på filmbranchen, som vil blive berørt kraftigt af SOPA, da mange film kan ses gratis online i dag. Et eksempel er Sherlock Holmes 2, som havde et budget på 125 mio. $. Det er en af de mest downloadede film i januar måned, og alligevel har den solgt i biograferne for over 450 mio. dollars. Altså er udgifterne dækket, op til flere gange.

For spil forholder det sig anderledes, da der ikke er nogen ”premiere” man kan gå til og betale et engangsbeløb. Så derfor er industrien nød til at gøre noget andet for, at kunne undgå tab. Svaret er den tendens der er kommet indenfor de seneste år. Mange af de spil der er blevet udgivet de seneste år, er kommet igennem sociale gaming communities, hvoraf Steam er en af de største. På Steam er der flere hundrede forskellige spil, som man sagtens kan købe i butikkerne, men som er langt nemmere at købe direkte online, hvilket mange også gør. Lignende tjenester har gjort sig enormt populære i både musikbranchen med tjenester som Spotify, TDCplay og WiMP, og i filmbranchen med play on demand, igemmen f.eks. Yousee Cinema. Det er tjenester som dem, hvor brugeren fra sin egen computer, eller sofa kan komme direkte til sagen i stedet for at bestille en dvd på nettet og vente flere dage, på at få den.
Det er Tjenester som f.eks. Steam, Playstation Network og Xbox Live der skal redde spilindustrien.
Hvis spil som f.eks. Age of Empires, og andre nostalgiske titler, lå online til enten frit download, eller til få penge som det er tilfældet med mange spil der ligger på f.eks. Steam, så vil mange spillere (f.eks. mig selv) slet ikke have brug for at gå ind på torrentsites og ”stjæle”. Det handler i mange tilfælde om tilgængelighed. Selvfølgelig handler det også om pris. Men priserne på spil behøver ikke være så høje, hvis man bare kunne downloade det, i stedet for at skulle udgive det i fysisk form.
Moralen ved det hele, er for mig at se, at selvom USA indfører SOPA og får lukket en masse sider ned, går det bare ud over en masse mennesker, som i realiteten ikke gør noget forkert. Vores indstilling til nettet er, at det handler om frihed. Vi kan skrive, hvad vi vil, vi kan høre hvad vi vil, og vi kan i teorien se film når vi vil. Den frihed tager SOPA fra os, og det er den slags online diktatur der har gjort at flere store sites er gået ud og taget afstand fra idéen. De lukker en masse sites, men selvom de gør livet surt for nogle pirater, og får frataget nogle unge (undertegnet) chancen for, at se det nyeste afsnit af How i met your mother dagen efter det kom på tv, så vil den langvarige effekt ikke være der. Både fordi vi har fået tjenester, som Steam og Spotify, men lige så meget fordi den frihed internettet giver og de muligheder det giver, ikke skal indskrænkes af en nation, hvis holdning styres af lobbyister fra musik, film og spilindustrien. De vinder alligevel ikke noget på det. Skuespillere, spilfirmaer og folkene bag tv-serier og film, får deres penge alligevel. Og for mange af dem handler det ikke om, at de vil have mere og mere, men om at de vil have lov til at udbrede deres ”kunst”.

Hvad er Jankus Blog?
En ny blog-serie på Playception, hvor den dedikerede PC-gamer Alexander Janku vil tage bladet fra munden og en hård hånd om udvalgte emner. I denne første af mange kigger Janku nærmere på, hvad præcis der motiverer en dedikeret WoW-spiller, og hvor fordelen ligger i, at betale et månedligt abonnement, fremfor blot at finde et gratis alternativ.

Om Janku
Jeg er en ung aspirerende Journalist på 19 år, der selv har været dybt inde i spil-verdenen siden jeg fik min første computer da jeg var 9 år gammel. Jeg er til daglig studerende på Danmarks Journalisthøjskole, og bruger bl.a. min fritid på computerspil. I de seneste år jeg har hovedsageligt spillet MMORPG spillet World of Warcraft, men også lidt FPS spil som Call of Duty og Counter-Strike har været forbi min desktop. Endvidere har jeg de sidste 6 måneder kastet mig over Sandboxspillet Minecraft.
Kun registrerede brugere kan kommentere vores nyheder. Opret en gratis bruger her.
Fint blogindslag, om end jeg ikke er helt sikker på om humlen er som så. - I hvert fald mht. SOPA. Denne i dens udtænkte form gik nemlig ud på, at ALT materiale på copyright ikke må blive distribueret på internettet uden lov. Dette betyder også dermed, at hvis nogen f.eks. gentager noget lyrik som Britney Spears har copyright på, så står den side hvorpå det er publiceret, til ansvar for det. Dvs. at forums vil forsvinde fuldstændigt, da de altså ikke kan sidde og holde øje med om der bliver smidt ulovlige billeder op, dele af en lyrik eller lign. SOPA ville dermed betyde en lukning af f.eks. dette forum og facebook.
Det er altid en fornøjelse at læse de mere essayiske opsatser om forskellige emner. Da det trods alt er en blog, gør det ikke noget, at den er en anelse tendentiøs i forhold til sit felt. Samme problemstilling gælder naturligvis inden for så mange områder, og hvis man vil vide mere angående musik og copyright, kan man læse mere her:

http://kum.dk/da/Servicemenu/Publikationer/2006/Hvem-ejer-musikken/

Men som sagt, rigtig god blog. Måske skal det nederste rettes, da den omtaler det første blogindlæg.
"Dette betyder for den almene internetbruger, at hvis loven bliver 100% gennemført, vil det i fremtiden blive umuligt at hører musik på youtube, metacafe og andre musikrelaterede sites."

Den må du altså lige forklare, for det forstår jeg da godt nok ikke noget af !
Det jeg mener er bare at konsekvenserne for den alemene bruger på internettet vil være at alt hvad der hedder "frit tilgængeligt musik online" er fortid. I sin essens vil youtube, metacafe og sådan nogle sites blive lukket fordi de ifølge SOPA er imod copyrightlovgivning og som sådan er ulovligt. Dog er det ikke kun der, men også på andre punkter som f.eks. ved lyrik, billeder fra koncerter og citater. det vil være en omvæltning af den internet struktur vi kender og er vokset op med.


Så tjenester som Spotify, last.fm, TDC Play, bliver også lukket? Hvad med alle Mozarts symfonier, vil de heller ikke være tilgængelige?

Jeg forstår godt essensen af det du skriver, men hvis du ikke smækker nogle flere detaljer på, så fortæller du kun en brøkdel af sandheden.
det kort svar vil være nej. de tjenester vil ikke blive lukket fordi de som udgangspunkt ikke forbyder sig med lovgivningen, da Spotify, Last.fm og TDC play enten er finansieret af en bredbrugerflade med masser af rekvalmer, eller af en brugerbetaling af en art. nogle af de penge bliver brugt til at betale KODA (copyright rettigheder til musikkerne). Det betyder at hvis Acta og SOPA bliver lukket, vil det ikke betyde at brugerbetalte websites vil blive lukket, men andre sites, som f.eks. Youtube, Vimeo og metacafe kan risikerer lukning fordi de er med til at udbrede copyrightbrydende musik. Problemet omhandler ikke kun musik, men også billeder og grafik af anerkendte kunstnere. f.eks. et billede af MJ som er blevet brugt meget på nettet, som eksempel. Man kan, hvis SOPA og ACTA gennemføres, dømmes for at smide et billede af MJ ud på nettet, fordi der er en fotograf eller nogen andre der har copyright på det billed. Det er idag svært at spore, selvom det er på kanten allerede idag. hvis ACTA og SOPA gennemføres, vil det blive lovligt for regeringen, og regeringer verden over, at kigge alle brugere over skulderen for at se om de laver noget forkert. og det er det, folk er så meget imod.
x