Nintendo Wii - Hardware 
Nintendo Wii - Hardware
Så kom Nintendo Wii endelig til Europa! Nok var vores første møde med maskinen, ved D3-messen for ca. en måned siden, fantastisk, men fornemmelsen af, at have maskinen mellem egne hænder og kunne kalde den ens egen, er unik. N-Gamez har, i løbet af maskinens første to uger på markedet, gjort os en lang række tanker, som vi nu vil dele med jer. Kan Nintendo Wii blive den helt store vinder af denne generation, med dens nye unikke styreegenskaber og stilrene design, eller vil den langsomt falde tilbage i baggrunden grundet dens svagere grafiske evner? Spørgsmål vi i løbet af de næste par linier vil forsøge at spå om. Vi vil ikke gå ind i den helt store tekniske redegørelse for maskinen, da det er blevet gjort et utal af gange, ikke mindst da vi så nærmere på konsollen ved D3-messen, men også fordi at selve oplevelsen bør være i fokus gennem denne artikel.
Som N-Gamez pointerede ved vores D3-besøg, er Nintendo Wii ufatteligt kompakt. Nintendo har virkelig formået, at lave en lækker maskine der nemt kan findes plads til. Som bekendt kan maskinen både stå oprejst eller ligge fladt - hvad man vælger af de to muligheder er smag og behag, men det giver en ekstra dimension når maskinen står oprejst i den medfølgende stander. Maskinen fås som bekendt kun i hvid, hvilket sikrer en meget stilfuld fremtoning. Skjult diverse steder på maskinens front og side bag skrøbelige hvide klapper, er en række udvidende funktioner. Indgange til GameCube-controllere og memorykort, samt en indgang til SD-kort samt synkroniseringsknappen til Wii-controllerne. I hvor høj grad man kommer til at benytte disse features, med undtagelse af synkroniseringsknappen, afhænger i høj grad af om man benytter GameCube-software på sin Wii. Ikke desto mindre kan maskinen bagudkompabilitet og indgange til SD-kort blive yderst vigtig i fremtiden, når man skal gemme større filer eller benytte Photo Channel i højere grad. Selvom den ser mere klodset ud når disse klapper er slået ud, ændrer det ikke på, at Wii'en er et stykke imponerende hardware at se på, med et æstetisk rent design, små flotte diodelys og lækkert skjulte funktionsudvidelser.
Controlleren er, som forventet, et kapitel som sig. Wii'ens et og alt, og det maskinen står og falder med. Heldigvis indfrier den stort set alle vores forventninger. De problemer vi ansporede ved D3, bl.a. at D-Pad'en sidder for højt placeret, er blevet manet til jorden, efter nærmere eksperimenter med måden hvorpå controlleren ideelt bør holdes. Både Wii-remoten og Nunchuck-forlængelse fungerer begge perfekt i samspil med hinanden, og når styringsmekanismerne først er tilpasset, er det en leg at kontrollere før svære og komplicerede spilkoncepter. I tråd med de rapporterede problematikker om knækkede Wii-sikkerhedsstropper, kan vi berolige om, at man kun er i risikozonen hvis man selv behandler materialet hårdt. Som udgangspunkt skal der meget til for at tabe controlleren, selv når der er dømt total udfoldelse i Wii Boxing. Det handler om at kende sin grænse, så er man på den sikre side. Til gengæld skal man passe på omkringstående objekter, da disse udgør en større trussel for Wii-controllernes sikkerhed. Omvendt erfarer man hurtigt, at de store armbevægelser slet ikke er nødvendige. Spillene reagerer ligeså præcist på små armbevægelser, som store overdrevene. Det sikrer at man kan spille på mindre arealer end først antaget, men ændrer ikke på, at et af maskinens store minusser stadig er den forholdsvis store mængde plads, et ordentligt set-up kræver. Wii'en er dårligt egnet til mindre værelser!
Præcisionen og samspillet imellem Wii-controllerne og sensorelementet er en imponerende oplevelse. Det havde yderst stor vigtighed at teknikken fungerede optimalt og præcist, og der skuffer Nintendo Wii på ingen punkter. Resultatet er en uset præcision, der rent faktisk gør det svært at holde markøren stille de første gange man stifter bekendtskab med maskinen. Desværre kan placeringen af sensorelementet godt være problematisk. Nintendo påstår selv at den optimale placering er under eller oven på fjernsynet, men vores erfaring fortæller, at det i høj grad handler om omgivelsernes opsætning. Signalet imellem sensorelementet og Wii-controllerne bliver meget nemt generet, så materielle objekter i direkte linie imellem de to er en dårlig idé, hvilket kan drille når man skifter positur under spil. Eksempelvis kan det være nødvendigt med to opsætninger af sensorelementet, én til når man sidder ned og én til når man står oprejst.
Den indbyggede Wii-software bærer præg af Nintendos filosofi hvori brugervenlighed har en altdominerende plads. De smarte Wii-channels leverer en let adgang til maskinens forskellige funktioner og behjælpelige tips dukker op på de rigtige tidspunkter når man behøver den. Selve opsætningen af Wii-enheden kunne ikke være mere simpel. Få rådata så som maskinens kaldenavn, adgang til Internet samt skærm- og lydindstillinger klares ved hjælp af få klik. Uden den store datalogiske viden kan man koble Wii til Internettet, enten via et trådløst netværk eller USB-Connectoren der kan fås i diverse butikker. Ved adgang til Internettet opnår man maskinens fulde potentiale, med sjove funktioner så som Forecast Channel og Shop Channel, der lader én tjekke vejret på lokal basis, samt downloade gamle spilklassikere. Selvom det ikke er påkrævet at tilslutte Internettet, kan det i høj grad anbefales - da man først herigennem fornemmer maskinens forskellige muligheder. Det kan godt være at Nintendo kalder Nintendo Wii for en ren spillemaskine, men muligheder som browser, vejrudsigter m.fl. øger maskinens status og potentiale som multimedieenhed, for ikke at glemme muligheden for billedlæsning og videoafspilning gennem Photo Channel.
Hvis vi kaster os over Wii'ens grafiske kvaliteter, er der stadig meget at ønske. Det almindelige kompositsignal er langt fra imponerende, og i visse applikationer så som Internet Channel og Photo Channel, står visse elementer decideret uskarpt. Forhåbentligt vil yderligere køb af RGB- eller komponentkabel forbedre signalet markant, men i skrivende stund har vi ingen erfaringer med dette. Selve de grafiske kvaliteter i mange af lanceringstitlerne er også middelmådige. Mange GameCube-spil ser betydeligt flottere ud end mange af Wii-titlerne, og hele underspilningen af det grafiske element kan få en større betydning end oprindeligt antaget, også selvom Nintendo stadig holder det store fokus på gameplayområdet og formår at levere ypperlig underholdning med lavere grafisk råkraft.
Når vi prøver at samle alle vores tanker omkring en overordnet vurdering af maskinen, opstår der en række gråzoner. Nintendo Wii har allerede vist sig uhyre populær på global status, og den umiddelbare fascination ved maskinen er absolut også tilstedeværende. Sjældent har et stykke hardware formået at skabe så stor glæde på så kort en tid, og flere titler inviterer på fornem vis nye spillere til branchen, men omvendt tror vi godt maskinen kan skabe et større skel imellem gamere og ikke-gamere. Spil som Wii Sports hylder den simple spilkontrol, men andre titler så som flere af FPS-spillene, kræver enorm præcision og kontrol for at mestre systemet, og spørgsmålet er om ikke-gamere får mere ud af den opsætning frem for en traditionel controller? Det næste spørgsmål der melder sig er gimmick-spørgsmålet. Ser man bort fra få af lanceringstitlerne, så har konsollen manglet kvalitative spil, og om det skyldes mangel på udviklingstid, eller blot en naturlig tilvænning til konsollens egenskaber, er svært at vide - men faktum er, at kvalitativ software allerede på nuværende tidspunkt er faretruende. Den ringe tilgængelighed til GameCube-spil i Danmark gør det endda svært for nye ejere, at gå tilbage og kigge på dennes spilbibliotek og benytte Cube-spil til sin Wii hvis dette skulle være tilfældet. De nye channels er sjove, men i hvor høj grad man vil bruge funktioner som Forecast Channel og Internet Channel sammenlignet med mulighederne ved en PC, der med al respekt klarer opgaverne en del hurtigere og bedre og samtidig er modificerbare, er tvivlsomme.
Konsollens succes afhænger af folks fascination af styremekanismerne, og i hvor høj grad spiludviklerne kan formå at udvikle og tilpasse deres produkter til disse muligheder. Nintendo kan have formået at skabe en universel underholdningskilde, der virkelig kan blive et kulturelt fænomen og danne grundlag for globale landeplager, eller også vil maskinen hurtigt blive et nicheprodukt der vil blive husket for sin innovation, men glemt grundet mangel på kompetente spil. Nok engang vil spillene få den endegyldige afgørelse og her har vi trods alt sjældent set Nintendo skuffe, men kan tredjepartsudviklerne opnå stor nok succes? Vi lader de kommende år afgøre sagen, og krydser selvfølgelig fingre for, at vores nyerhvervede vidunder kan få udbedret dens grafiske og spilmæssige mangler over den næste årrække, således at det bliver det hotteste produkt på spilmarkedet. Nintendo har leveret en lækker og teknisk imponerende samt gennemført maskine, nu skal den bare bruges korrekt!
Velkommen til Nintendo Wii.
OBS. For yderligere reaktioner på Nintendo Wii, læs da vores hands-on-artikel fra D3-messen. Den findes via linket her.
Som N-Gamez pointerede ved vores D3-besøg, er Nintendo Wii ufatteligt kompakt. Nintendo har virkelig formået, at lave en lækker maskine der nemt kan findes plads til. Som bekendt kan maskinen både stå oprejst eller ligge fladt - hvad man vælger af de to muligheder er smag og behag, men det giver en ekstra dimension når maskinen står oprejst i den medfølgende stander. Maskinen fås som bekendt kun i hvid, hvilket sikrer en meget stilfuld fremtoning. Skjult diverse steder på maskinens front og side bag skrøbelige hvide klapper, er en række udvidende funktioner. Indgange til GameCube-controllere og memorykort, samt en indgang til SD-kort samt synkroniseringsknappen til Wii-controllerne. I hvor høj grad man kommer til at benytte disse features, med undtagelse af synkroniseringsknappen, afhænger i høj grad af om man benytter GameCube-software på sin Wii. Ikke desto mindre kan maskinen bagudkompabilitet og indgange til SD-kort blive yderst vigtig i fremtiden, når man skal gemme større filer eller benytte Photo Channel i højere grad. Selvom den ser mere klodset ud når disse klapper er slået ud, ændrer det ikke på, at Wii'en er et stykke imponerende hardware at se på, med et æstetisk rent design, små flotte diodelys og lækkert skjulte funktionsudvidelser.
Controlleren er, som forventet, et kapitel som sig. Wii'ens et og alt, og det maskinen står og falder med. Heldigvis indfrier den stort set alle vores forventninger. De problemer vi ansporede ved D3, bl.a. at D-Pad'en sidder for højt placeret, er blevet manet til jorden, efter nærmere eksperimenter med måden hvorpå controlleren ideelt bør holdes. Både Wii-remoten og Nunchuck-forlængelse fungerer begge perfekt i samspil med hinanden, og når styringsmekanismerne først er tilpasset, er det en leg at kontrollere før svære og komplicerede spilkoncepter. I tråd med de rapporterede problematikker om knækkede Wii-sikkerhedsstropper, kan vi berolige om, at man kun er i risikozonen hvis man selv behandler materialet hårdt. Som udgangspunkt skal der meget til for at tabe controlleren, selv når der er dømt total udfoldelse i Wii Boxing. Det handler om at kende sin grænse, så er man på den sikre side. Til gengæld skal man passe på omkringstående objekter, da disse udgør en større trussel for Wii-controllernes sikkerhed. Omvendt erfarer man hurtigt, at de store armbevægelser slet ikke er nødvendige. Spillene reagerer ligeså præcist på små armbevægelser, som store overdrevene. Det sikrer at man kan spille på mindre arealer end først antaget, men ændrer ikke på, at et af maskinens store minusser stadig er den forholdsvis store mængde plads, et ordentligt set-up kræver. Wii'en er dårligt egnet til mindre værelser!
Præcisionen og samspillet imellem Wii-controllerne og sensorelementet er en imponerende oplevelse. Det havde yderst stor vigtighed at teknikken fungerede optimalt og præcist, og der skuffer Nintendo Wii på ingen punkter. Resultatet er en uset præcision, der rent faktisk gør det svært at holde markøren stille de første gange man stifter bekendtskab med maskinen. Desværre kan placeringen af sensorelementet godt være problematisk. Nintendo påstår selv at den optimale placering er under eller oven på fjernsynet, men vores erfaring fortæller, at det i høj grad handler om omgivelsernes opsætning. Signalet imellem sensorelementet og Wii-controllerne bliver meget nemt generet, så materielle objekter i direkte linie imellem de to er en dårlig idé, hvilket kan drille når man skifter positur under spil. Eksempelvis kan det være nødvendigt med to opsætninger af sensorelementet, én til når man sidder ned og én til når man står oprejst.
Den indbyggede Wii-software bærer præg af Nintendos filosofi hvori brugervenlighed har en altdominerende plads. De smarte Wii-channels leverer en let adgang til maskinens forskellige funktioner og behjælpelige tips dukker op på de rigtige tidspunkter når man behøver den. Selve opsætningen af Wii-enheden kunne ikke være mere simpel. Få rådata så som maskinens kaldenavn, adgang til Internet samt skærm- og lydindstillinger klares ved hjælp af få klik. Uden den store datalogiske viden kan man koble Wii til Internettet, enten via et trådløst netværk eller USB-Connectoren der kan fås i diverse butikker. Ved adgang til Internettet opnår man maskinens fulde potentiale, med sjove funktioner så som Forecast Channel og Shop Channel, der lader én tjekke vejret på lokal basis, samt downloade gamle spilklassikere. Selvom det ikke er påkrævet at tilslutte Internettet, kan det i høj grad anbefales - da man først herigennem fornemmer maskinens forskellige muligheder. Det kan godt være at Nintendo kalder Nintendo Wii for en ren spillemaskine, men muligheder som browser, vejrudsigter m.fl. øger maskinens status og potentiale som multimedieenhed, for ikke at glemme muligheden for billedlæsning og videoafspilning gennem Photo Channel.
Hvis vi kaster os over Wii'ens grafiske kvaliteter, er der stadig meget at ønske. Det almindelige kompositsignal er langt fra imponerende, og i visse applikationer så som Internet Channel og Photo Channel, står visse elementer decideret uskarpt. Forhåbentligt vil yderligere køb af RGB- eller komponentkabel forbedre signalet markant, men i skrivende stund har vi ingen erfaringer med dette. Selve de grafiske kvaliteter i mange af lanceringstitlerne er også middelmådige. Mange GameCube-spil ser betydeligt flottere ud end mange af Wii-titlerne, og hele underspilningen af det grafiske element kan få en større betydning end oprindeligt antaget, også selvom Nintendo stadig holder det store fokus på gameplayområdet og formår at levere ypperlig underholdning med lavere grafisk råkraft.
Når vi prøver at samle alle vores tanker omkring en overordnet vurdering af maskinen, opstår der en række gråzoner. Nintendo Wii har allerede vist sig uhyre populær på global status, og den umiddelbare fascination ved maskinen er absolut også tilstedeværende. Sjældent har et stykke hardware formået at skabe så stor glæde på så kort en tid, og flere titler inviterer på fornem vis nye spillere til branchen, men omvendt tror vi godt maskinen kan skabe et større skel imellem gamere og ikke-gamere. Spil som Wii Sports hylder den simple spilkontrol, men andre titler så som flere af FPS-spillene, kræver enorm præcision og kontrol for at mestre systemet, og spørgsmålet er om ikke-gamere får mere ud af den opsætning frem for en traditionel controller? Det næste spørgsmål der melder sig er gimmick-spørgsmålet. Ser man bort fra få af lanceringstitlerne, så har konsollen manglet kvalitative spil, og om det skyldes mangel på udviklingstid, eller blot en naturlig tilvænning til konsollens egenskaber, er svært at vide - men faktum er, at kvalitativ software allerede på nuværende tidspunkt er faretruende. Den ringe tilgængelighed til GameCube-spil i Danmark gør det endda svært for nye ejere, at gå tilbage og kigge på dennes spilbibliotek og benytte Cube-spil til sin Wii hvis dette skulle være tilfældet. De nye channels er sjove, men i hvor høj grad man vil bruge funktioner som Forecast Channel og Internet Channel sammenlignet med mulighederne ved en PC, der med al respekt klarer opgaverne en del hurtigere og bedre og samtidig er modificerbare, er tvivlsomme.
Konsollens succes afhænger af folks fascination af styremekanismerne, og i hvor høj grad spiludviklerne kan formå at udvikle og tilpasse deres produkter til disse muligheder. Nintendo kan have formået at skabe en universel underholdningskilde, der virkelig kan blive et kulturelt fænomen og danne grundlag for globale landeplager, eller også vil maskinen hurtigt blive et nicheprodukt der vil blive husket for sin innovation, men glemt grundet mangel på kompetente spil. Nok engang vil spillene få den endegyldige afgørelse og her har vi trods alt sjældent set Nintendo skuffe, men kan tredjepartsudviklerne opnå stor nok succes? Vi lader de kommende år afgøre sagen, og krydser selvfølgelig fingre for, at vores nyerhvervede vidunder kan få udbedret dens grafiske og spilmæssige mangler over den næste årrække, således at det bliver det hotteste produkt på spilmarkedet. Nintendo har leveret en lækker og teknisk imponerende samt gennemført maskine, nu skal den bare bruges korrekt!
Velkommen til Nintendo Wii.
OBS. For yderligere reaktioner på Nintendo Wii, læs da vores hands-on-artikel fra D3-messen. Den findes via linket her.
