Nintendo Wii - Teknologisk underlegen?
Der er opstået en sjov tendens på det seneste, når vi snakker den kommende - undskyld nuværende generations konsoller - nemlig at Nintendo Wii er teknologisk underlegen i forhold til sine konkurrenter, henholdsvis Microsofts Xbox360 og SONY's Playstation 3. Et argument der bl.a. jævnligt bruges i den danske spildebat. Det at have en hurtigere processor, mere hukommelse og et kraftigere grafikkort, er åbenbart ensbetydende med total teknologisk dominans? Måske...men jeg vil i denne artikel prøve at argumentere for, at det ikke nødvendigvis behøver at forholde sig sådan, men snarere den kontekst hvori vi vælger at se på sagen.
Det skal ikke være nogen hemmelighed at Nintendo Wii teknisk, hvad angår CPU, RAM, grafikkort m.m. er underlegen sammenlignet med konkurrenterne. Det har hele tiden været et faktum som også Nintendo blankt har meldt ud, men at disse elementer blot skal ses som tekniske hjælpemidler til afvikling af software, snarere end ensbetydende med salgsmæssig succes og ypperlig underholdning. Ikke desto mindre er den grafiske tekniske suverænitet, netop hvad der bliver lagt stor vægt på, når man observerer diverse fora, medier m.m. Logisk nok, ender Nintendo som taberen i denne diskussion hver eneste gang - men betyder det at maskinen som helhed er teknologisk underlegen?
Vi kan jo starte med at undersøge hvad ordet teknologi rent faktisk betyder. Hvis man slår op i en ordbog, vil man få en forklaring noget lignende denne, hvad angår ordet teknologi: "Anvendelsen af videnskabelig viden og tekniske hjælpemidler og metoder til praktiske formål, fx inden for industri og landbrug." Hvis vi prøvet at oversætte denne meget saglige beskrivelse af teknologi til et praktisk formål rettet mod spilindustrien, kunne teknologi altså tolkes som viden eller metoder, der kan bruges til et praktisk formål - i vores tilfælde at underholde. Hvis vi samtidig antager, at vi gerne ønsker en hvis form for progressiv udvikling inden for branchen, det vi også kalder innovation, vil sætningen komme til at lyde noget i retning af: viden eller metoder, der kan bruges til det praktiske formål, at øge underholdningsværdien for det digitale medie - computerspil.
Når vi flytter vores blik tilbage på den nuværende generations konsoller, og med vores nyerhvervede viden om teknologi, kan vi måske danne et mere nuanceret blik på førstnævnte holdning. Ja, Nintendo Wii er grafisk teknisk underlegen, og de konkurrerende maskiner har gennemgået en pæn teknologisk udvikling inden for det grafiske område, således at de kan folde sig ud i glorværdig 'High-Definition', samt udregne millioner af opgaver i sekundet. Imponerende nok, og man vil helt sikkert den første tid frydes ved de nye standarder for grafisk digital underholdning - men i hvilken position står denne fine bedrift, set i forhold til Wii'ens teknologiske udvikling?
Nintendo Wii har lavere grafisk kunnen, derfor spiller den på et andet kritisk element - gameplay. Med Nintendo Wii, har Nintendo introduceret en konsol, der er i stand til at opfange spillerens egne bevægelser og omsætte dem til aktioner i selve spillet. Med andre ord; Nintendo har flyttet måden hvorpå vi interagerer med mediet ud i det fysiske rum. Ikke længere er der brug for en langvarig og besværlig læringsproces, hvor en ny controllers virvar af knapper skal memoriseres og sættes på rygraden, nu inviterer Nintendo til underholdning via mekanikker der ligger helt centralt på den menneskelige rygrad. Er her tale om en teknologisk udvikling større end den, at gengive virkelighedens verden med et højere polygonantal?
Hvis vi går tilbage til midt halvfemserne, hvor én af de seneste større teknologiske revolutioner fandt sted i spilbranchen, dengang i kamp mellem SONY's nye Playstation-enhed, og Nintendos Ultra 64-maskine, senere døbt Nintendo 64, tegner der sig et andet billede. Perioden huskes primært for SONY's indtog på konsolmarkedet, og hvordan det lykkedes dem på få år, at snuppe markedsdominansen fra Nintendo. Det skete bl.a. via en grafisk teknologisk underlegen enhed (hvilket selvfølgelig kan diskuteres), men som viste sig mere teknologisk tidssvarende på andre punkter. Et af nøglekortene til Playstation-maskinens succes, var i høj grad det nye Cd-rom-format. Udviklingen fra de dyre cartridges Nintendo så kært holdt fast i, til de nye smarte compact-discs, betød lavere omkostninger for udviklerne, hvilket spawnede massiv tredjepartssupport - og derved delvist skabte Playstation-brandets succes, kort fortalt. Derudover kunne Playstation også perfektionere Nintendo 64-controllerens analoge styrefunktion, og integrere den på deres Dual-Shock-controllere som den fremtidige primære kontrolmekanik for konsolspil. Hvis vi skulle påføre dagens argument lydende at grafisk overlegenhed er lig med teknologisk overlegenhed, så skulle det daværende resultat vel vendes på hovedet?
Måske...og hele den her sag vil vi lade jer brugere om at afgøre, men pointen er, at man ikke behøver se teknologi i spilbranchen som ensbetydende med grafisk præsteren, det er en alvorlig fejl. Vi mener der må skabes et mere nuanceret blik på hvad den teknologiske udvikling egentlig bør betyde, og hvorledes den er med til at flytte definitionen for interaktiv underholdning.