19/05-2012 10:41
16/05-2012 00:53
15/05-2012 22:04
14/05-2012 23:37
09/05-2012 22:05
08/05-2012 01:24
Thumbnail PC

01:24
Hattrick
26/04-2012 22:10
24/04-2012 19:10
18/04-2012 13:50
17/04-2012 11:31
16/04-2012 14:22
13/04-2012 19:04
10/04-2012 14:47
06/04-2012 13:22
02/04-2012 19:37
Hvor tit henter du downloadable content på Xbox Live?
Har ikke en Xbox 360 (38%)
Det gør jeg meget sjældent/aldrig (26%)
Det gør jeg når der kommer noget jeg synes om (26%)
Det gør jeg hver måned (7%)


Perspektiv - juni 2008
0 234
Mark Elsberg 30/06-2008 13:07
Midt i en fantastisk juni måned, hvor Nintendo-fans bl.a. har kunne glæde sig over udgivelsen af Capcoms kunstneriske Okami og Nintendos slagkraftige Super Smash Bros. Brawl, for ikke at glemme LEGO-fortolkningen af Indiana Jones, har branchen mere generelt budt på adskillige prominente udgivelser. Vi kigger tilbage på den forgange måned og finder et par af de perler frem, som man kan spendere sin tid på, hvis ikke ens Wii- eller DS-konsol foretrækkes.

I første omgang har vi dog valgt at snyde lidt. Vi skal nemlig tilbage til sidst i april måned, hvor et vist britisk firma ved navn Rockstar frigav fjerde installation i deres Grand Theft Auto-serie. En lancering, man selvfølgelig ikke kunne se bort fra alene grundet det faktum, at spillet var måske den mest ventede udgivelse i år. Og ganske som forventet leverede Rockstar varen med Grand Theft Auto IV, men at det alligevel skulle vise sig at blive spilhistoriens næstbedste anmeldte spil, havde de færreste nok regnet med. GTAIV var en amerikansk drøm gået i opfyldelse, og vejer man de imponerende salgstal med i betragtningen, kan der ikke være tvivl om, at Rockstar-ejer Take-Two sidder tilbage med en ganske god mavefornemmelse oven på spillets udgivelse.

Herfra skal der også lyde en stor ros til Rockstar for deres imponerende spil, der sætter nye standarder for åbne, digitale verdener. Sat i Liberty City, der til forveksling ligner New York, komplet med alt fra indbyggere og regulerende trafik til tøjbutikker, internetcaféer og lokale pølsevogne, er GTAIV-universet blandt de mest levende, man finder i branchen - en overdådig sandkasse, der tager sig ualmindeligt godt ud på Playstation 3 og Xbox360. Dertil har Rockstar skrevet en af spilhistoriens mest engagerende historier, hvilket man kun kan tage hatten af for.

Når det er sagt, er vi ikke overbevist om, at spillet fortjener den absolutte topkarakter, som mange spilpublikationer har smidt efter det. Som sandkasse synes vi nemlig, det mangler en række tilbud af de mere ordinære slags, hvor man får lov til at fornemme den mere nede-på-jorden-hverdag i en by som Liberty City, således at alt ikke går op i skyderi og eksplosioner. Dernæst synes jeg missionsstrukturen til tider bliver for meget A-B, hvilket gør overraskelserne færre, kreativiteten og ikke mindst variationen mindre. Regner man med i ligningen, at GTAIV byder på færre missioner, køretøjer og unlockables end dets forgængere, vil vi, trods dets brilliance, ikke betegne det som en revolution af samme kaliber, som eksempelvis Grand Theft Auto III. Der skal dog ikke herske tvivl om, at GTAIV nemt kan forveksles med en interaktiv udgave af de bedste amerikanske gangsterdramaer, hvorfor vi varmt kan anbefale et visit til Rockstars pulserende storby.

Dernæst går turen til Norge, hvor Funcom i sidste måned, igen snyder vi en smule med datoen, lancerede deres ventede MMO-spil Age of Conan. AoC er længe blevet betegnet som en potentiel arvtager til World of WarCraft, i hvert fald blandt den mere dedikerede spillerskare, og spillet har da også fået en fornem start. AoC har allerede rundet millionmærket, men om det på sigt kan blive samme globale landeplage som WoW, er mere tvivlsomt.

Sat i et mere dystert univers, hvilket understreges af spillets 18+-mærkning, er der helt sikkert meget at hente for dem, der er blevet trætte af World of WarCrafts mere rene tegneserieudseende. Designmæssigt er der også et par interessante idéer i spil. Bl.a. finder jeg det interessant, at man har valgt at lade de første 20 niveauer være spilbare alene, hvorved AoC får dels et single- og multiplayeraspekt trods det faktum, at det placerer sig inden for den sociale MMO-genre. Min tid med spillet har dog været begrænset, hvorfor jeg ikke er nået de højere levels, men indtil videre har det være en afvekslende og underholdende oplevelse, der absolut kan anbefales som alternativ til netop World of WarCraft - om ikke andet så for dets teknisk imponerende væsen.

For trods alt at slutte af med et spil fra juni måned, kommer man ikke uden om Hideo Kojimas filmiske mesterværk, Metal Gear Solid 4. Igen har den japanske designer formået at sammensmelte film og spil i en fremragende cocktail, der trods sin indviklethed og til tider dominerende Hollywood-natur er en fornøjelse for enhver spilentusiast. Ligesom med Super Smash Bros. Brawl er det dog til at se, at Kojima har forsøgt at please den i forvejen etablerede fanskare, hvorfor MGS4 aldrig kommer til at træde ind i rækken blandt universelle actionspilsuccesser såsom GTA og Call of Duty. Det skal dog ikke afholde os fra varmt at anbefale MGS4, hvis tekniske aspekt er uovertruffent og spilmæssigt rammer samme solide gameplay som forgængerne.

Dermed slut på en april/maj/juni måned, der har budt på en række af årets største udgivelser. Det er i sandhed et par gode måneder at være spilentusiast, om man så har specifik fokus på Nintendo, Sony, Microsoft eller PC-markedet.
Kun registrerede brugere kan kommentere vores nyheder. Opret en gratis bruger her.
x