Perspektiv - november 2008 
Perspektiv - november 2008
Fallout 3, Call of Duty: World of War, Mirror's Edge, Banjo Kazooie: Nuts and Bolts, Little Big Planet, Resistance 2, Tomb Raider: Underworld, Gears of War 2, Left 4 Dead, World of WarCraft: Wrath of the Lich King og Red Alert 3.
Hvis ikke førnævnte plamage af AAA-titler kan få selv den mest kræsne gamer til at løfte på øjenbrynet, så bør vedkommende givetvis finde sig en ny hobby. November markerede nemlig årets hidtil største måned i spilrelateret sammenhæng, ikke for Nintendo-entusiaster, men i særdeleshed for dem med en lidt bredere smag. Den var spækket til bristepunktet med delikate, digitale spiloplevelser, hvorfor vi selvfølgelig ikke vil snyde jer for en gennemgang og anbefaling af de mest eftertragtede.
Der blev lagt særdeles godt ud, da Bethesda Softworks indledningsvis frigav den længe ventede tredje installation i Fallout-serien. Mange kritikere havde deres øjne rettet mod nyfortolkningen, der grundet sin åbenlyse skæven til FPS-genren tager serien i en radikal ny retning. Da spillet endelig debuterede, var der dog ikke tvivl om, at de havde ramt plet. Fra det øjeblik man forlader det underjordiske Vault 101 og træder ud i den forladte, uhyggelige, men samtidig dragende ødemark, der unægtelig leverer en deja vu-oplevelse hos Oblivion-entusiaster, står det klart, at Bethesda har skabt en af de mest ambitiøse rollespil hidtil.
Fallout 3 er ikke blot et pokkers stort rollespil med bunkevis af quests, steder at besøge og mennesker at konversere med, det bringer med sig en vellykket tilgang til etik i computerspil og ikke mindst et VATS-system, der har potentiale til at revolutionere FPS-genren, eller om ikke andet afføde en ny sub-genre. Fallout 3 er et sikkert hit for RPG-fans og en teknisk marvel, man ikke vil gå glip af.
I en helt anden boldgade skulle et britisk spil ved navn Little Big Planet vise sig at opnå lige så stor, hvis ikke større, popularitet blandt den hungrende spilskare. Playstation 3-platformens mest ventede titel leverede varen, da det et par dage inde i november var klar til Europa. Det dragende ved Little Big Planet skal ikke findes i dets grundkoncept, en alternativ platformer, men i sit fokus på spiller-community. Essentielt set er spillet en udtømmelig kilde af værktøjer til skabelse af raffinerede platformsekvenser, og spillerne kan i frit omfang være med, næsten på lige fod med udviklerne, hvorfor vi allerede i skrivende stund har set baner, der overgår enhver platformspillers vildeste fantasi. Det bedste af det hele, at man via få klik kan dele sine kreationer med hele verden. En af årets mest originale titler og et krav for alle PS3-ejere.
På PC-fronten blev det endelig d. 12. november 2008 – udgivelsesdatoen på Blizzards seneste udvidelse til deres mastodont af et virtuelt univers, World of WarCraft. Udvidelsen havde fået titlen Wrath of the Lich King grundet introduktionen af Azeroths nordlige kontinent kaldet Northrend, hvor den genfødte gud, The Lich King, hersker i skikkelse af mennesket Arthas. Som altid med Blizzards produkter kan man ikke andet end at bøje sig i støvet for det, de har skabt. Fantastisk production value, usammenligneligt solidt og balanceret gameplay samt et nærmest uendeligt antal af nye, velovervejede funktioner er det synlige bevis på, hvorfor Blizzard er blandt de mest respekterede og elskede spilfirmaer i verden. Kun få kan måle sig med deres sans for dragende gameplay, ligesom kun få firmaer formår at tiltrække så trofast en fanskare – af selvsamme årsag.
Oven på de tre ovenfor nævnte spil var det svært at forstille sig, hvordan november måned skulle kunne fortsætte med at imponere, og selvom det dog gik en smule ned ad bakke, kunne specielt action-fans se frem til den anden halvdel. Xbox 360-ejerne sagde goddag til det overdimensionerede, adrenalinsparkende Gears of War 2, der trods mangel på nytænkning leverede en af de mest tilfredsstillende, scriptede spil i år, hvorimod Playstation 3-ejere måtte nøjes med det mere middelmådige Resistance 2, der ikke formåede at løfte arven fra første spil. Valve meldte sig på PC-fronten med det co-op-fokuserede FPS-spil Left 4 Dead, der prøver at gå nye veje i online-regi og eksperimenterer med det traditionelle player-death-forhold, det med overvejende succes, alt imens Treyach for en gangs skyld formåede at levere varen med deres 2WW-reskin af Call of Duty 4: Modern Warfare.
Endelig var der noget at komme efter for platformfans, der havde Banjo Kazooie: Nuts & Bolts, Mirrors Edge og Tomb Raider: Underworld i vente. Førstnævnte viste sig dog mere at være en legeplads for byggelystne spillere end et reelt platformspil, hvilket har skuffet mange, men ikke desto mindre er vel udført. Mirrors Edge forsøgte at bringe platformgenren over i første-person, det med blandet succes grundet et haltende kampsystem. Der er langt mellem susene, men når det går i rask tempo over højhus efter højhus leverer spillet en hjertebankende oplevelse som få. Lara Croft er også i fin form, for tredje gang i træk, i Tomb Raider: Underworld, der leverer et overraskende frisk eventyr med den veludstyrede arkæolog i hovedrollen.
Hermed slut på en november måned, der formentlig vil blive husket som et af dette årtusindes bedste spilmåneder. Nuvel var der tørke på Nintendo-området, men så meget desto bedre at der var, og fortsat er, god grund til at kigge andetsteds for sit daglige digitale fix.
Hvis ikke førnævnte plamage af AAA-titler kan få selv den mest kræsne gamer til at løfte på øjenbrynet, så bør vedkommende givetvis finde sig en ny hobby. November markerede nemlig årets hidtil største måned i spilrelateret sammenhæng, ikke for Nintendo-entusiaster, men i særdeleshed for dem med en lidt bredere smag. Den var spækket til bristepunktet med delikate, digitale spiloplevelser, hvorfor vi selvfølgelig ikke vil snyde jer for en gennemgang og anbefaling af de mest eftertragtede.
Der blev lagt særdeles godt ud, da Bethesda Softworks indledningsvis frigav den længe ventede tredje installation i Fallout-serien. Mange kritikere havde deres øjne rettet mod nyfortolkningen, der grundet sin åbenlyse skæven til FPS-genren tager serien i en radikal ny retning. Da spillet endelig debuterede, var der dog ikke tvivl om, at de havde ramt plet. Fra det øjeblik man forlader det underjordiske Vault 101 og træder ud i den forladte, uhyggelige, men samtidig dragende ødemark, der unægtelig leverer en deja vu-oplevelse hos Oblivion-entusiaster, står det klart, at Bethesda har skabt en af de mest ambitiøse rollespil hidtil.
Fallout 3 er ikke blot et pokkers stort rollespil med bunkevis af quests, steder at besøge og mennesker at konversere med, det bringer med sig en vellykket tilgang til etik i computerspil og ikke mindst et VATS-system, der har potentiale til at revolutionere FPS-genren, eller om ikke andet afføde en ny sub-genre. Fallout 3 er et sikkert hit for RPG-fans og en teknisk marvel, man ikke vil gå glip af.
I en helt anden boldgade skulle et britisk spil ved navn Little Big Planet vise sig at opnå lige så stor, hvis ikke større, popularitet blandt den hungrende spilskare. Playstation 3-platformens mest ventede titel leverede varen, da det et par dage inde i november var klar til Europa. Det dragende ved Little Big Planet skal ikke findes i dets grundkoncept, en alternativ platformer, men i sit fokus på spiller-community. Essentielt set er spillet en udtømmelig kilde af værktøjer til skabelse af raffinerede platformsekvenser, og spillerne kan i frit omfang være med, næsten på lige fod med udviklerne, hvorfor vi allerede i skrivende stund har set baner, der overgår enhver platformspillers vildeste fantasi. Det bedste af det hele, at man via få klik kan dele sine kreationer med hele verden. En af årets mest originale titler og et krav for alle PS3-ejere.
På PC-fronten blev det endelig d. 12. november 2008 – udgivelsesdatoen på Blizzards seneste udvidelse til deres mastodont af et virtuelt univers, World of WarCraft. Udvidelsen havde fået titlen Wrath of the Lich King grundet introduktionen af Azeroths nordlige kontinent kaldet Northrend, hvor den genfødte gud, The Lich King, hersker i skikkelse af mennesket Arthas. Som altid med Blizzards produkter kan man ikke andet end at bøje sig i støvet for det, de har skabt. Fantastisk production value, usammenligneligt solidt og balanceret gameplay samt et nærmest uendeligt antal af nye, velovervejede funktioner er det synlige bevis på, hvorfor Blizzard er blandt de mest respekterede og elskede spilfirmaer i verden. Kun få kan måle sig med deres sans for dragende gameplay, ligesom kun få firmaer formår at tiltrække så trofast en fanskare – af selvsamme årsag.
Oven på de tre ovenfor nævnte spil var det svært at forstille sig, hvordan november måned skulle kunne fortsætte med at imponere, og selvom det dog gik en smule ned ad bakke, kunne specielt action-fans se frem til den anden halvdel. Xbox 360-ejerne sagde goddag til det overdimensionerede, adrenalinsparkende Gears of War 2, der trods mangel på nytænkning leverede en af de mest tilfredsstillende, scriptede spil i år, hvorimod Playstation 3-ejere måtte nøjes med det mere middelmådige Resistance 2, der ikke formåede at løfte arven fra første spil. Valve meldte sig på PC-fronten med det co-op-fokuserede FPS-spil Left 4 Dead, der prøver at gå nye veje i online-regi og eksperimenterer med det traditionelle player-death-forhold, det med overvejende succes, alt imens Treyach for en gangs skyld formåede at levere varen med deres 2WW-reskin af Call of Duty 4: Modern Warfare.
Endelig var der noget at komme efter for platformfans, der havde Banjo Kazooie: Nuts & Bolts, Mirrors Edge og Tomb Raider: Underworld i vente. Førstnævnte viste sig dog mere at være en legeplads for byggelystne spillere end et reelt platformspil, hvilket har skuffet mange, men ikke desto mindre er vel udført. Mirrors Edge forsøgte at bringe platformgenren over i første-person, det med blandet succes grundet et haltende kampsystem. Der er langt mellem susene, men når det går i rask tempo over højhus efter højhus leverer spillet en hjertebankende oplevelse som få. Lara Croft er også i fin form, for tredje gang i træk, i Tomb Raider: Underworld, der leverer et overraskende frisk eventyr med den veludstyrede arkæolog i hovedrollen.
Hermed slut på en november måned, der formentlig vil blive husket som et af dette årtusindes bedste spilmåneder. Nuvel var der tørke på Nintendo-området, men så meget desto bedre at der var, og fortsat er, god grund til at kigge andetsteds for sit daglige digitale fix.
