19/05-2012 10:41
16/05-2012 00:53
15/05-2012 22:04
14/05-2012 23:37
09/05-2012 22:05
08/05-2012 01:24
Thumbnail PC

01:24
Hattrick
26/04-2012 22:10
24/04-2012 19:10
18/04-2012 13:50
17/04-2012 11:31
16/04-2012 14:22
13/04-2012 19:04
10/04-2012 14:47
06/04-2012 13:22
02/04-2012 19:37
Skal du have Wii U?
Ja, skal have den omkring udgivelsen (40%)
Ja, men regner med at vente til en prisnedsættelse (7%)
Måske, hvis der kommer nogle gode spil på et tidspunkt (40%)
Nej, jeg skal ikke have den (11%)


Årets Spil 2007: Grafik
0 689
Mark Elsberg 05/02-2008 21:35
Nintendo Wii

Nominerede:
Metroid Prime 3: Corruption
Corruption var blandt årets største, visuelle oplevelser på Nintendo Wii. Retro Studios havde lagt det grafiske grundlag allerede i de tidligere Prime-spil til Nintendo GameCube, men med Corruption var det åbenlyst, at Wii-konsollen var et niveau over disse. Flotte lys- og skyggeeffekter samt større geografiske områder betød øget visuel fornøjelse, men hvor Corruption virkelig sejrer er i designlinien, og denne får i sandhed den tredje Metroid-installation til at ligne et næstegenerationsspil.

Resident Evil 4: Wii Edition
At Resident Evil 4: Wii Edition trækker en nominering er ligeså meget en hyldest til Capcoms godt tre år gamle survival/horror-spil, som det er en vidnen om, at Wii-konsollen virkelig har manglet grafisk imponerende spil. Ikke desto mindre er Capcoms genudgivelse af den tidløse klassiker flot gennemført, med både 480p- og 16:9-understøttelse, og det faktum skaffer Resident Evil 4: Wii Edition en nominering.

SSX Blur
EA har ikke ligefrem været heldige med mange af deres Wii-installationer. SSX Blur var dog en undtagelse, der med sin alsidighed og solide udførelse over hele linien er blandt de bedste Wii-spil. Grafisk er det hurtige snowboard-spil også med fremme takket være solid framerate, detaljerede figurer og scenerier, samt en imponerende draw-distance. SSX Blur er indbefattet af fart og bringer denne grafisk frem i gameplayet med succes.

Super Mario Galaxy
Nintendos garvede blikkenslager levede fuldt ud op til de tårnhøje forventninger og beviste, at Nintendo Wii gemmer på et grafisk potentiale, som ellers var blevet manet til jorden. Svamperigets indbyggere har aldrig været så detaljerede som i Galaxy, og fra et teknisk synspunkt kan spillet både prale af en sten-solid framerate samt imponerende lyseffekter og gode kontraster i billedet. En visuel perle, der via sin charme og imponerende udførelse forbløffer igen og igen.

Super Paper Mario
Nok stod Super Paper Mario i skyggen af Super Mario Galaxy, men det til trods har førstnævnte intet at skamme sig over, specielt ikke i den grafiske afdeling. Super Paper Mario minder vel meget om sin GameCube-forgænger, og selvom der teknisk ikke er sket voldsomt meget, så fortjener spillet en nominering takket være sin uimodståelige grafik, der er en lektion i kreativitet og pudsige påfund, som begejstrer spillere i alle aldre.

Vindere:
Super Mario Galaxy
Marios seneste eventyr markerede sig i den grad sidst på året og var grafisk samtlige Wii-spil overlegen. Teknisk såvel som kreativt beviste Nintendo, at de kan deres kram og forstår at udvikle et spil, der via sit charmerende design bringer et enormt univers til live og får dette til konstant at virke alsidigt og levende. Alt fra de silkebløde animationer til figurpræsentationen er fabelagtigt udført, og ikke én eneste gang mærker man en konsekvens i billedeopdateringen.

Runner-up - Metroid Prime 3: Corruption
Samus' intergalaktiske Wii-eventyr har aldrig været så dragende som på Nintendo Wii. Takket være en perfekt fremstilling af de respektive miljøer, der hver især henter grafisk inspiration fra forskellige stilarter og komplimenteres af Retro Studios egen, visuelle genistreger, virker Corruption ikke et sekund kedeligt at se på, og fornemmelsen af et virkeligt, alsidigt univers kryber sig ind under huden på spilleren.

Nintendo DS

Nominerede:
Call of Duty 4 DS
N-space havde noget af en opgave i af forvandle det kritikerroste FPS-spil Call of Duty 4: Modern Warfare til håndholdt størrelse. Heldigvis lykkedes det dem fornemt at fange krigens makapre ansigt i DS-versionen, der teknisk byder på en af de største oplevelser på Nintendos håndholdte konsol. Den 3D-baserede grafikmotor gør arbejdet glimrende og omgivelserne samt figurerne er både detaljerede og levende.

Castlevania: Portrait of Ruin
Konami har forsat stor succes med deres håndholdte Castlevania-spil, og retmæssigt. Portrait of Ruin tog serien til et nyt niveau bl.a. via sin grafiske fremstilling, der inkluderer yderst detaljerede sprite-animationer og fremragende figurdesign. De imponerende specielle effekter og magiske angreb sætter prikken over over i'et i et spil, der har et yderst godt øje til detaljegraden trods den lille, håndholdte skærm.

Final Fantasy III
Final Fantasy III var virkelig ventetiden værd. Square-Enix havde på fornem vis genskabt det klassiske spil i tre dimensioner, og de mange væsener, der udgør universet, kommer perfekt til live via DS-konsollens to skærme. Dertil kommer en række betagende, præ-renderede filmsekvenser, der sætter nye standarder for maskinens grafiske præsteren.

Hotel Dusk: Room 215
Det interaktive detektivspil Hotel Dusk: Room 215 var blandt årets største DS-oplevelser. Grafisk leverede spillet en unik præstation, der via sin film-noir-inspiration gav figurerne en god portion dybde, og samtidig var med til at fastholde forestillingen om et USA i slut-halvfjerdserne. Trods sin karikerede, tegneserierelaterede fremstilling rummer Hotel Dusk en række af de mest følelsesladede figurer set i et DS-spil.

The Legend of Zelda: Phantom Hourglass
Phantom Hourglass leverede et håndholdt Zelda-spil, der føltes som en reel konsol-installation. Takket være sin uhyre detaljerede grafik og imponerende verden kom Hyrules mange beboere til live i glorværdige tre dimensioner. Cel-shade-teknikken var fornemt anvendt og fangede helt samme stemning som GameCube-storebroderen Wind Waker, hvilket er et kompliment, der næppe fås meget større.

Vindere:
Final Fantasy III
Det var nok de færreste, der kunne fornemme, hvor imponerende Square Enix' Final Fantasy III-remake var forud for lancering. At se spillet udfolde sig på sin egen DS-konsol er en fryd for øjet, lige fra de forskellige FMV-sekvenser til 3D-grafikken under selve spillet. Det er i det hele taget svært at forstille sig, hvordan Square-Enix skal overgå sin præstation, og hvordan nogen skal levere en større grafisk oplevelse på Nintendo DS.

Runner-up - The Legend of Zelda: Phantom Hourglass
En meget lige kamp mellem Zelda og Final Fantasy faldt ud til sidstnævntes fordel, men der er ingen tvivl om, at begge er grafiske mesterværker i håndholdt størrelse, der både forbløffer og fascinerer gennem deres detaljegrad og imponerende effekter. Efter blot 30 sekunders spilletid er man klar over, at Phantom Hourglass grafisk er sin GameCube-forgænger tro på alle tænkelige måder og står for samme, høje kvalitet.
Kun registrerede brugere kan kommentere vores nyheder. Opret en gratis bruger her.
x