Årets Spil 2007: Innovation
Nintendo Wii
Nominerede:
Endless Ocean
Japanske Akiras anderledes koncept Endless Ocean, der lader spilleren udforske et uendeligt stort ocean med snesevis af spændende fisk, hvaler, blæksprutter m.fl., samt tilbyder muligheden for at dykke efter skatte eller sagnomspundne ruiner, udgjorde en af 2007's mest innovative Wii-titler. Et sært, fascinerende spil, der via sine frie rammer skaber en indre ro hos spilleren, hvis man vel og mærket giver det en chance.
Metroid Prime 3: Corruption
Trods sit ophav i de to tidligere Metroid Prime-installationer, så formår Corruption at komme på listen takket være sin helt sublime integration af Wii-controlleren. Retro Studios var godt et år efter Wii-konsollens udgivelse de første, der vitterligt beviste, at Wii-controlleren kan udgøre en logisk og intuitiv del af brugergrænsefladen, når det kommer til den ædle FPS-genre. At opnå samme præcision som et mus/tastatur-setup siger alt...
Resident Evil: The Umbrella Chronicles
Umbrella Chronicles sikrer sig en nominering takket være dens indirekte medvirken i genoplivningen af lyspistolgenren på Nintendo Wii. Kombineret med Wii Zapper-tilbehøret og Link's Crossbow Training har Umbrella Chronicles været foregangsmand for en positiv reinkarnation af det underholdende arkadekoncept, men også takket være en ualmindelig god dybde, samt sit ophav i Resident Evil-universet, står Umbrella Chronicles ud i forhold til andre tilbud på Wii-konsollen.
Super Mario Galaxy
Der er ingen tvivl om, at Super Mario Galaxy tager platformgenren til nye højder. Via sin fornemme genrehåndteren, og samtidige jonglering med normerne, beviser Nintendo, at Super Mario er vejen frem, når platformspillet skal fornys. Med sin sammensmeltning af 2D, 3D og de nye galaksebaner understreger Nintendo deres absolutte ekspertise, og som spiller keder man sig ikke et sekund gennem det 242 stjerner lange eventyr.
Super Paper Mario
Paper Mario har altid været en rigtig charmør. Det unikke udseende kombineret med et underholdende gameplay har banet vejen for en yderst succesrig serie. Med Super Paper Mario tog Intelligent Systems konceptet til et nyt niveau. Væk var det fastlåste kampsystem og i stedet frembragt en dynamisk kombination af de traditionelle Super Mario Bros.-spil og essensen fra Paper Mario-serien. Krydret den uhyrligt morsomme skiften imellem 2D og 3D har man en af årets mest genrealternative titler.
Vindere:
Super Paper Mario
Det var en utrolig tæt kamp imellem to gange Mario. Super Paper Mario og Super Mario Galaxy udvider begge fornemt på velkendte koncepter og udfordrer definitionen af de fastlåste genrer. Dog mener vi, at Super Paper Mario trækker det længste strå takket være sin humoristiske og selvironiske tilgang til rollespil- og platformgenren. Intelligent System stabler et troværdigt og dybt charmerende univers på benene, der både fungerer og overrasker i henholdsvis to og tre dimensioner.
Runner-up - Super Mario Galaxy
De nye galaksebaner udvider fornemt på den garvede 3D-platformgenre og Nintendos kreativitet stråler både gennem velkendte elementer og de forbløffende nye oplevelser, som Super Mario Galaxy byder på. Nok har Galaxy rødder i Super Mario 64, men når Nintendos blikkenslager flyver som en anden komet igennem universet og konstant bevæger sig i alle tænkelige dimensioner, så ved man, at Nintendo har nået nye højder.
Nintendo DS
Nominerede:
Elite Beat Agents
Japanske iNiS leverede med Elite Beat Agents en af årets største DS-oplevelser, som i høj grad skyldtes spillets alternative tilgang til rytmegenren. Med en perfekt implementering af de trykfølsomme styreegenskaber skabte iNiS ikke kun en helt ny form for håndholdt, digital rytmeoplevelse, de leverede også en af de mest vanedannende nye koncepter, hvilket allerede har resulteret i flere opfølgere.
Hotel Dusk: Room 215
Efter CiNG's fremragende Another Code: Two Memories-debut leverede de en yderligere fremragende præstation med Hotel Dusk: Room 215. For første gang på Nintendo DS havde man fornemmelsen af at deltage i en interaktiv detektivhistorie, der kunne tages med overalt. Et meget dybt plot og et komplekst persongalleri er uvant territorie på en håndholdt konsol, men ikke desto mindre leverede Hotel Dusk et sådan på overbevisende maner, og tilmed i klassisk film-noir-stil.
Puzzle Quest: Challenge of the Warlords
Puzzle Quest var på forhånd dømt til at være endnu et ordinært puzzlespil, men takket være sin helt fantastiske integration af rollespilelementer formår titlen at virke anderledes frisk og yderst vanedannende. Kombinationen af rollespil og puzzle virker fremragende og markerer en hidtil uprøvet konstellation. Konceptet er i dag så populært, at det har bredt sig til adskillige andre platforme, bl.a. Xbox Live og Nintendo Wii.
Tingle's Rosy Rupeeland
Tingle har sikret sig en nominering takket være sin ekstremt alternative tilgang til spilkonceptet. At spille en grådig, egoistisk, grøn alf er i sig selv alternativt og med Tingle's Rosy Rupeeland viser Nintendo på kontroversiel, men samtidig humoristisk vis, hvordan det kan betale sig at gå op i ren valuta. Kompromisløst og anderledes frisk er nøgleordene i Tingles selvstændige debut, og det fungerer rigtig godt.
The Legend of Zelda: Phantom Hourglass
At det lykkedes Nintendo at komprimere The Legend of Zelda-konceptet til en enkelt, trykfølsom skærm, der varetager alle spilspecifikke opgaver, er utroligt. Phantom Hourglass var imponerende i den forstand, men også fordi det ramte en god balance imellem casual- og hardcore-publikummet, og derved gjorde det spilbart for begge. Derudover er det Zelda som vi kender det, men af absolut højeste skuffe.
Vindere:
Hotel Dusk: Room 512
Det har adskillige gange været proklameret, at den klassiske point-and-click-adventure-genre var på vej til en reinkarnation, men selvom adskillige hæderlige forsøg er gjort på Nintendo DS, var det først med Hotel Dusk, at man med rette kan udtrykke sig sådan. En fremragende historie i lommeformat og perfekt integration af DS-konsollens egenskaber sikrer spillet titlen som den mest innovative i årets løb.
Runner-up - Puzzle Quest: Challenge of the Warlords
Australske Infinite Interactive formåede med Puzzle Quest at skabe en helt unik og succesrig fusion imellem rolle- og traditionelt puzzlespil. At have sin egen helt, der må varetage opgaver, bekæmpe monstre og avancere i niveau med forskellige klassekombinationer, og et ekstremt vanedannende puzzlegameplay ala Zoo Keeper, er lig med øjeblikkelig succes og et friskt pust, som genren havde brug for.