Årets Spil 2007: Lyd
Nintendo Wii
Nominerede:
Mario Strikers Charged Football
Når Mario og co. trækker i fodboldstøvlerne, er der dømt kamp til stregen, og dette understreges stærkt af Charged Football's lydside. Et fantastisk Mario-soundtrack med lidet varierende, men vanedannende musikstykker præger spillets baner og en stor klynge af velvalgte og yderst lækre lydeffekter gør, at denne spiloplevelse fortjener at blive nomineret til bedste lyd på Nintendo Wii i 2007.
Metroid Prime 3: Corruption
Metroid-serien har altid været kendt for dens indlevende lydside. Hver situation og område har et velplaceret musikstykke til at støtte sig ved, og når disse samtidig er umådelig flotte og gennemførte, hengives man til en ekstase af skønhed. Corruption er ingen undtagelse, og med dets solide brug af ambientlyde og stemmeskuespil, er Nintendo Wii-spillet ikke til at komme udenom i det forgangne år.
SSX Blur
Electronic Arts' SSX Blur havde et af årets mest 'cool' soundtracks, som gjorde tæmmelsen af pisterne en hel del mere tilfredsstillende. En fed lydmæssig detalje, nemlig at musikken intensiveredes samtidig med, at spillerens fart blev øget, var med til at understrege pointen på en raffineret måde. Det tempofyldte soundtrack blev endvidere komplimenteret af et realistisk udvalg af lydeffekter, hvilket satte kronen på værket.
Super Mario Galaxy
En af Nintendo Wii's mest ventede titler, Super Mario Galaxy, som skulle vise sig exceptionel i flere aspekter af spildesign og -udvikling, men også på lydsiden viste sig imponerende stærk. Nintendos orkesterskabte soundtrack var helt fænomenalt og komplimenterede de individuelle galakser fornemt. Et væld af både nye og gamle melodier resulterede både i en frisk og anderledes Mario-oplevelse, men også den inkarnerede nostalgiker kunne nynne med til rearrangerede Mario-musikstykker.
Tomb Raider: Anniversary
Lara Crofts eventyr i de gamle gravkamre og grotter understregedes af et stærkt og dramatisk soundtrack leveret af danske Troels B. Follmann. Som en genskabelse er der både nostalgi og nye melodier at hente i dette spil, og alle bringes de flot til live på dramatisk og stemningsfuld vis. Ambientlydene er helt i top og er med til at give spilleren kuldegysninger, alt imens der udforskes fortabte ruiner sammen med den britiske skønhed.
Vinder:
Super Mario Galaxy
Der var ingen tvivl i denne kategori. Koji Kondo og nykommeren Mahito Yokota stod for et fantastisk, orkesterkomponeret soundtrack, der bestod af både emotionelt ladede, dramatiske og nostalgiske melodier, hvilket sikrede Super Mario Galaxy en sublim lydside. Soundtracket er ikke blot årets bedste, det er givetvis blandt de bedste Nintendo-soundtracks i historien og en nydelse fra start til slut for trommehinderne.
Runner-up - SSX Blur
SSX Blur blev et af årets mest undervurderede spil. Ikke desto mindre fortjener det hæder, ikke mindst grundet spillets lydside, der rummer en række af de mest tempofyldte og varierende, elektroniske musikstykker i det forgangne år. Den dygtige DJ Junkie XL leverer en forrygende præstation, der kan spilles både i og uden for spillets kontekst.
Nintendo DS
Nominerede:
Anno 1701: Dawn of Discovery
Anno 1701 rangerer blandt de bedre strategispil på Nintendo DS, og lyden er ligeså fremragende, som resten af spillets aspekter. Et væld af melodier er i spil, og disse ændres i takt med de situationer, der opstår i spillet. Hvis man bliver angrebet, intensiveres musikken, og ligeledes er den idyllisk og harmonisk i de fredfyldte perioder.
Castlevania: Portrait of Ruin
Konami har altid været kendt for deres ekstremt høje standard, hvad angår 2D-baserede Castlevania-spil - dette gælder ikke mindst for spillenes lydside. Portrait of Ruin leverer en mere moderat indsats i forhold til tidligere spil, men stadig er der stribevis af imponerende kompositioner at finde, som teknisk er af meget høj kvalitet. Soundtracket er blandt de få på Nintendo DS, der også lyder imponerende i en selvstændig kontekst.
Elite Beat Agents
Lyden er fuldstændig i top i dette rytmespil til DS, hvor klassiske såvel som nye pop-hits fra kendte kunstnere, som f.eks. Madonna og Avril Lavigne, pryder spillets varierede soundtrack. Musikken og rytmerne er spillets motor, idet man hjælper folk i nød ved at danse dem ud af problemer, og dette element komplimenterer gameplayet fornemt, hvilket resulterer i en af de mest imponerende, musiske oplevelser på konsollen i 2007.
Jam Sessions
Dette stykke software er helt basalt en håndholdt guitar-simulator. Lyden er yderst realistisk, lige meget hvilke akkorder, der spilles, og tilmed følger der et stort bibliotek af disse med. Jam Sessions' formål ligger i lyden og franske Ubi Soft formår at holde denne fokus på tværs af spillet. Som prikken over i'et kan man i øvrigt finde en lang række af kendte hits i spillet.
The Legend of Zelda: Phantom Hourglass
Phantom Hourglass er imponerende på den lydmæssige front takket være et af de mest varierede soundtracks, vi endnu er stødt på i DS-regi. Klassiske Zelda-melodier er selvfølgelig at finde i nye versioner, men en stribe af nye temaer giver spillet den nødvendige selvstændighed. Fra storladne sejlsekvenser til uhyggelige huler er Phantom Hourglass et mesterværk, der sætter den helt rigtige, musiske stemning.
Vinder:
Jam Sessions
Selvom Jam Sessions ligger på grænsen til at være et spil, kan man ikke andet end imponeres over Ubi Softs formåen med spillet. Teknisk er det i absolut topklasse, og med en medfølgende forstærker kommer man hurtigt til at føle sig som en rigtig musikkreatør. Holdt simpelt, men alligevel med en god dybde, er der meget at komme efter i Jam Sessions, hvilket sikrer spillet titlen som årets bedste lydoplevelse.
Runner-up - Elite Beat Agents
Elite Beat Agents er ikke bare pokkers underholdende, det rummer også en af de teknisk mest imponerende DS-oplevelser. Tilsætter man et velovervejet soundtrack bestående af tidløse pop-klassikere, så har man et spil, der fænger i alle aldre. Rytmisk komplimenterer de gameplayet godt, hvilket sikrer Elite Beat Agents en fornem andenplads på listen.