Twilight Princess Hands-on
Den forgangne uge har budt på tonsvis af indtryk fra Links seneste eventyr i 'Twilight Princess'. På den ene side bød den danske D3-spilmesse på en første mulighed for, at få spillet imellem egne hænder, og på den anden side har de imponerende amerikanske anmeldelser væltet ind via Internettet. N-Gamez har filosoferet over de forskellige indtryk de seneste par dage, og vi finder os rimelig splittet hvad angår vores nuværende synspunkt på 'Twilight Princess'.
Hvis vi starter med et tilbageblik på sidste fredag, hvor N-Gamez fik muligheden for at teste Twilight Princess-demoen i flere timer, var vores reaktioner ikke som forventede. Overordnet set mener vi ikke at demoen leverede varen, set i forhold til tidligere bekendtskaber med Link og co. Demoen var som bekendt delt op i to parter, ligesom ved årets E3-messe; én der tog Link igennem en magnet-tematiseret dungeon, og så den lille fiskedemo. Og hvis vi starter med førstnævnte, så formåede den rette Zelda-stemning aldrig at gribe os. Demoen var utvivlsomt skruet godt sammen, og man blev meget fint guidet igennem hulens udfordringer, i et sådan tempo, at alle kunne være med. Hulen gav også et alsidigt blik ind i forskellige kampmekanismer og puzzles det endelige spil vil være spækket med, men begrænsningerne og den meget kunstige opbygning af førnævnte, pillede lidt helhedsfornemmelsen ned igen.
Samtidig var en uinspirerende nem bossfight med til at kaste et kedeligt lys over demoens sværhedsgrad, der selvfølgelig var et resultat af at alle skulle have en chance, og således at man kunne vænne sig til det nye styresystem. Men efter en 30 minutters tid, når den almindelige CameCube-controller var blevet glemt, og de nye Wii-styremekanikker fungerede som drabelige våben, strøg man ubesværet igennem hele demoen. Den alt for lineære tilgang til hulen i demoen, bevirkede at vi ikke følte den ægte Zelda-magi komme til udtryk. Dermed ikke sagt at det var den overordnede mening med demoen, der snarere blot skulle fungere som en introduktion til flere af spillets grundprincipper, men Zelda uden det rette feel er en smule skuffende.
Derimod forløb det bedre med fiskedemoen, der trods en meget begrænset frihed, hev de nostalgiske minder fra 'Ocarina of Time' frem, og mindede én om, at mini-spil kan fungere som selvstændige elementer i selv så attraktive og store spil som førnævnte. Den nye udgave af det kendte fiskespil, var en fornøjelse takket være Wii-maskinens nye styringsmuligheder. Der gik ikke mange sekunder før den rette konkurrenceånd var kørt i spænding, og fiskejagten kunne gå ind. Selvom det kun var et begrænset område man havde mulighed for at fiske på, virkede friheden langt større end i den anden del af demoen, og de pudsige uventede øjeblikke sprang snarere i øjnene på denne front.
Hvis vi går et plan længere op, og kigger på demoen som samlet enhed, så formåede den ikke at imponere på samme måde som flere af de andre titler ved messen. Grafikken virkede middelmådig og uskarp, det var uvidst om den blev afviklet i 480i eller 480p, men ikke desto mindre glitrede den ikke så meget som ellers antaget. Årsagen er vi overbeviste om skal findes i det faktum, at demoen var flere måneder gammel, og på senere screenshots og filmsekvenser, ses den grafiske flade blødt en del ud, og forbedret. Samt at Zelda-serien opnår meget af sit grafiske potentiale gennem opbygningen af Hyrule som univers, og alle de unikke lokaliteter og personligheder man støder på.
Det samme skal siges på det spilmæssige område, hvor den endelige udgave virker langt mere varieret og stemningsskabende. Det er vel egentlig også logisk, da et spilkoncept som 'The Legend of Zelda', i høj grad skabes gennem store episke scenarier, stemningsfuld baggrundsmusik, og en stærk plotdrevet historie - tre fakta der slet ikke er involveret i den afprøvede demo. Og netop derfor er vi slet ikke i tvivl om at 'Twilight Princess' bliver en spiloplevelse ud over det sædvanlige i sin endelige form, og langt større end det vi oplevede ved D3-messen. Et faktum der ikke bliver mindre grundet, når vi samtidig kan læse de mere end imponerende anmeldelser spillet har modtaget i USA. Alligevel vil vi afslutningsvis pointere, at de mange begrænsinger og det lineære design resulterede i, at 'Twilight Princess' ikke stod så stærkt igen som demo...
Hvis vi starter med et tilbageblik på sidste fredag, hvor N-Gamez fik muligheden for at teste Twilight Princess-demoen i flere timer, var vores reaktioner ikke som forventede. Overordnet set mener vi ikke at demoen leverede varen, set i forhold til tidligere bekendtskaber med Link og co. Demoen var som bekendt delt op i to parter, ligesom ved årets E3-messe; én der tog Link igennem en magnet-tematiseret dungeon, og så den lille fiskedemo. Og hvis vi starter med førstnævnte, så formåede den rette Zelda-stemning aldrig at gribe os. Demoen var utvivlsomt skruet godt sammen, og man blev meget fint guidet igennem hulens udfordringer, i et sådan tempo, at alle kunne være med. Hulen gav også et alsidigt blik ind i forskellige kampmekanismer og puzzles det endelige spil vil være spækket med, men begrænsningerne og den meget kunstige opbygning af førnævnte, pillede lidt helhedsfornemmelsen ned igen.
Samtidig var en uinspirerende nem bossfight med til at kaste et kedeligt lys over demoens sværhedsgrad, der selvfølgelig var et resultat af at alle skulle have en chance, og således at man kunne vænne sig til det nye styresystem. Men efter en 30 minutters tid, når den almindelige CameCube-controller var blevet glemt, og de nye Wii-styremekanikker fungerede som drabelige våben, strøg man ubesværet igennem hele demoen. Den alt for lineære tilgang til hulen i demoen, bevirkede at vi ikke følte den ægte Zelda-magi komme til udtryk. Dermed ikke sagt at det var den overordnede mening med demoen, der snarere blot skulle fungere som en introduktion til flere af spillets grundprincipper, men Zelda uden det rette feel er en smule skuffende.
Derimod forløb det bedre med fiskedemoen, der trods en meget begrænset frihed, hev de nostalgiske minder fra 'Ocarina of Time' frem, og mindede én om, at mini-spil kan fungere som selvstændige elementer i selv så attraktive og store spil som førnævnte. Den nye udgave af det kendte fiskespil, var en fornøjelse takket være Wii-maskinens nye styringsmuligheder. Der gik ikke mange sekunder før den rette konkurrenceånd var kørt i spænding, og fiskejagten kunne gå ind. Selvom det kun var et begrænset område man havde mulighed for at fiske på, virkede friheden langt større end i den anden del af demoen, og de pudsige uventede øjeblikke sprang snarere i øjnene på denne front.
Hvis vi går et plan længere op, og kigger på demoen som samlet enhed, så formåede den ikke at imponere på samme måde som flere af de andre titler ved messen. Grafikken virkede middelmådig og uskarp, det var uvidst om den blev afviklet i 480i eller 480p, men ikke desto mindre glitrede den ikke så meget som ellers antaget. Årsagen er vi overbeviste om skal findes i det faktum, at demoen var flere måneder gammel, og på senere screenshots og filmsekvenser, ses den grafiske flade blødt en del ud, og forbedret. Samt at Zelda-serien opnår meget af sit grafiske potentiale gennem opbygningen af Hyrule som univers, og alle de unikke lokaliteter og personligheder man støder på.
Det samme skal siges på det spilmæssige område, hvor den endelige udgave virker langt mere varieret og stemningsskabende. Det er vel egentlig også logisk, da et spilkoncept som 'The Legend of Zelda', i høj grad skabes gennem store episke scenarier, stemningsfuld baggrundsmusik, og en stærk plotdrevet historie - tre fakta der slet ikke er involveret i den afprøvede demo. Og netop derfor er vi slet ikke i tvivl om at 'Twilight Princess' bliver en spiloplevelse ud over det sædvanlige i sin endelige form, og langt større end det vi oplevede ved D3-messen. Et faktum der ikke bliver mindre grundet, når vi samtidig kan læse de mere end imponerende anmeldelser spillet har modtaget i USA. Alligevel vil vi afslutningsvis pointere, at de mange begrænsinger og det lineære design resulterede i, at 'Twilight Princess' ikke stod så stærkt igen som demo...